For nylig hørte jeg fra en pålidelig kilde, at en af mine foretrukne spisesteder i Århus, nemlig Memphis Roadhouse, netop havde skiftet menukort. Yay, tænkte jeg, det må jeg prø-… Ok, hold your horses lassie and take a break.
Memphis Roadhouse er et skønt sted og jeg elsker at komme der, dels pga. betjeningen, der er virkelig god og dels for det lidt anderledes menukort. Men på det tidspunkt havde jeg fået vel rigeligt af stedet, og derfor blev det nødt til at vente til en særlig anledning.

Denne anledning kom igår, da kæresten og jeg fejrede månedsdag efter en lang arbejdslørdag var overstået. Og ganske rigtigt – et par nyheder var der da blevet plads til blandt hovedretter og diverse ting, som vi skal se længere nede…

Som hovedret bestilte jeg deres “Voodoo Lamb” – et nyrøget stykke lammesteg, skåret i skiver, drysset med mynte og den LÆKRESTE chutney af … ja. Det kunne jeg sgu ikke rigtigt hive ud af tjeneren dernede. Men det kunne godt være græskar. Det var helt fænomenalt godt – sødt og mintagtigt, der komplementerede det røgede lammekød rigtig godt.

Som tilbehør havde jeg valgt husets kartoffelsalat og dét var jeg bestemt ikke ked af! Der var en lækker vinaigrette-dressing hældt over de nye kartofler, der også havde fået besøg af fintsnittet rødløg, hakkede grønne og sorte oliven, nogle hvide stykker… var det æg eller mozerella? Jeg tror det var det første. Det var en lækkerbisken, der ledte tankerne hen på de store ranch-farme i Amerika, hvor der er marker så langt øjet rækker hele vejen rundt, og hvor solen går ned over et simpelt, men veltillavet hjemmelavet måltid på patioen, med alle cowboys’ne, der har leget med køer og heste en hel dag. Med andre ord: Du er nødt til at prøve den, hvis du kommer forbi stedet…

Som standard tilbehør var der en lille pickled salat af gulerødder og noget gult … kunne det mon være græskar igen?? Er ikke helt sikker, men det smagte herligt. Dog vil jeg sige, at det var en lidt sjov kombo til det søde-spicy lam…

Er det bare mig eller står der ranch style kartoffelsalat på den der???

Da lammet var fortæret og kartoflerne ditto – kæresten kæmpede sig igennem burger & fries selv… Var der plads og lyst til mere nede sydpå… Så jeg bestilte det nyeste skud på stammen: Key lemon pie til dessert. Og lad mig bare sige, at himlene sang og fuglene skreg og det hele kunne have styrtet ned om ørerne på mig, uden at jeg ville have opdaget det – så godt smagte den.
Hvis Djævlen går i Prada, så spiser han helt sikkert Key Lemon Pie til dessert!

Key Lemon Pie har en sød kiksebund og fyld af “custard” – dvs. en amerikansk udgave af kagecreme, som er en mere fast udgave end den danske, ihvertfald i denne opskrift. Den var tilsat en 100% PERFEKT mængde citron og lime og havde fået lov til at blive kold i køleren før den blev toppet mmed flødeskum, der ovenikøbet havde fået tilsat en generøs mængde vaniljekorn.
Drysset med de fineste små stykker revet limeskal kunne jeg ikke ønske mig mere – udover det lag af karamelsauce den lå i.

Er du klar?

Ta-da!!!

Et lille stykke af Paradis. Eller Helvede. Jeg er ikke sikker. Måske begge dele.
Men nu ved jeg, hvordan det føles at få en kagegasme. Eller – “cakegasm” som jeg sagde til tjeneren. Det her er seriøst en af de allerbedste kager jeg har smagt på 10 år. No shit.
Lemon-smagen i cremen gør, at man aldrig bliver træt af det tunge og søde og flødeskummet på toppen indhyller det hele i fløjlsblød “yumminess”.

Det er stadig fuldstændig fantastisk og utroligt på samme tid, at jeg kan spise den slags ting og ikke længere skal være bange for mælk. Men som jeg har vidst i lang tid, handlede det aldrig om mælken – det handlede i virkeligheden om at jeg var sammen med den forkerte person i alle de 8 år jeg havde mælkeallergi. Utroligt ikke? Det var i virkeligheden ikke mælken, der var problemet eller årsagen til allergien. Det var personen jeg boede sammen med og de ting vedkommende gjorde ved mig, der gav angst. Og når man ikke flytter væk, så har kroppen ingen andre muligheder end lave unoder…

Men hvor er det dog fantastisk at komme ud på den anden side af det hele og føle sig i live igen – OG kunne spise mælk, som jeg ikke har kunnet i 10 år. Halleluja baby!!! Og tilmed gøre det med den bedste kæreste evah! 😀

Og så lige for at toppe det hele… Vinallergien er jo også væk. Så hvad tror I mor her gjorde for et par dage siden?

Nemlig, bitches. Jeg har fundet en ny type yndlingsvin… rosé. Og damn me, om regnvejr skal få mig til at gå ned på vin. Imorgen siger kalenderen officielt “sommer” – og til sommermaden hører sig sgu en god rosévin.

Basta. Fuck you, regnvejrssommer. Jeg giver dig baghjul – at du ved det!!

By the way… hvis du skulle få lyst til at blive opdateret uden at flytte socialt medie, så har jeg lavet en ny Facebook-side til bloggen. Den anden er stadig aktiv, men krævede et andet login- og det er pææænt træls, når du bruger både smartphonies og deslige. Så – over til Facebok du gå og tjekke HomeMadeHeaven ud derpå!