 |
| Hvad helvede er det for noget??? Jo jo, læs hele indlægget og du skal se løjer! |
I løbet af 1990’erne var den kulinariske scene præget (eller plaget?) af en helt særlig kulinarisk cabarét, som sammen med sjovmandsskjorter, Dr. Martens støvler og Nirvana, indtog en helt særlig plads i (mad)mediebilledet: Nemlig mikroovnen.
[Indsæt selv videoklip af Claus Meyer, Henrik Boserup eller andre på dette tidspunkt semi-kendte tv-kokke i køkkenet med et hvidt, firkantet monstrum]
I dette gastronomiske vidundergadget kunne der laves alt fra nybagte rumpenisser til den travle mors morgengrød, og the microwagon er stadig en vigtig del af familien: Når den ikke tøer ting op eller smelter chokolade, kan den også frembringe kræftfremkaldene popcorn. (Mit tip: Lav dem selv. I en EVA Trio gryde med glaslåg. Det er 100 gange sjovere og er meget mindre energipolitisk korrekt).
Mød Restaurant BETA. De åbner primært dørene for firmaer og større selskaber, og de er skøre på den fede måde. Det syntes Bill Gates og hans kone også, da deres fond gæstede dette gastronomiske experimentarium.
Med 8 mikroovne under armen, havde d’herrer sat sig for at lave gourmetmad til 250 it-nørder i jakkesæt i sidste uge. Jeg var her også sagde hunden…
Intet af dette gik naturligvis stille for sig:
De smukkeste, danske asparges havde måttet lade livet for at indgå i en lille omelet, lavet i plastikkop.
 |
| En kop med noget gult æggemasse og asparges i bunden. Det kan kun gå godt! |
Låg på, ind i den forudindstillede ovn og wupti! (dot com) – så var der omeletski!
Det var – ikke overraskende naturligvis – en himmelsk mundfuld. Men helt seriøst, hvordan dælen kan det være andet, når man blander galskab med gastronomi på højt plan?? Masser af purløg, dild (tror jeg) og asparges i flok. En herlig loge af dansk lækkerhed!
Og så var det videre til næste indslag, som var en makreldåse med håndtag. Og ja – vi skulle skam selv lukke den op og hilse og sige fra BETAs chefkok, Mads, at den skal spises i dag.
Shake that thing, baby!!!
Og det gjorde jeg så.
Hvem der finder på at købe et dåselukker-gadget for at slippe den løs på 250 it-nørder må have fået pip i kasketten. Men det virker. Imponations-faktoren var pænt høj på denne her, der i øvrigt smagte helt fænomentalastisk godt med hjemmerørt mayonaise og laksetatar, garneret med dild, purløg og koriander og et skviiis finthakkede, salte citroner. MUMS!!! Du skal ikke engang spørge. Men jeg skal nok svare dig alligevel. Den. Kan. Ikke. Holde. Sig. Til. 2020. Punktum.
Godt, så går vi videre.
Næste portion skulle også rystes. Og rystes. Og rystes. Og så lige rystes en gang til. Hvorefter vi sendte en fælles tak til Niels på Samsø, der havde håndsorteret 200 kg kartofler. Det må have været en lang dag…
Dansk når det er virkelig, virkelig godt!!
Ærteskud, grønne danske asparges, kogt kalv, samsø kartofler og peberrodssauce. Ja tak. Shake that thing, baby! Og det gjorde jeg så…
 |
| Kalve-ærteskud-asparges-kartoffel-peberrods-milkshake… |
 |
Man skal ikke bedømme udseendet, for denne her ret sparkede r… på de små hår i næsen. De fik sig en ordentlig luftning af sovsen, der var fyldt med friskrevet peberrod og dild.
Det var ren pløk og gakkede gangarter samlet i en plastikdåse. And I like(d) it!!! Wow det var godt fundet på! Men… I har jo ikke set desserten endnu. I har kun set indpakningen, som blev afsløret i starten af indlægget 😉
Kan I gætte, hvad det er?
Sæsonens Superfrugt numero 1… Rabarber!!!
Egentlig burde det hedde “RaRbarber”, for rabarber er det rene guf, når det er sommer-ish.
Så hvad gør man, når der skal være noget sødt og sprødt til 250 mennesker – der ovenikøbet skal være let at transportere og kan laves i forvejen?
Man pakker det selvfølgelig ind. Og nede i kassen… se bare hvad der ventede:
 |
| 1,2,3…. hvad venter der mon?? |
 |
| Nede under den søde rabarbergelé gemte der sig den letteste, mest bløde og søde og let syrlige rabarbermousse man kan forestille sig. Jeg har stadig våde drømme om den. Jeg siger det bare!! |
 |
| I bunden var der den mest nysselige kagebund. Perfekt partner til den bløde mousse. |
 |
| Kulinarisk brugervenlighed. Æsken kunne også åbnes den anden vej fra – hvilket jeg først hørte EFTER jeg var færdig med at spise. Men desværre var jeg for mæt til at turde spørge, om der var nogen til overs, så jeg kunne afgøre, hvilken åbningsmetode, der smagte bedst… |
Er du så færdig altså. Eller rettere: Det var jeg faktisk. Det er en smule tidligt at kaste sig ud af sengen kl. 04:15 om morgenen for at kunne ramme Storkøbenhavn kl. 09:30 i bus. Skønt både udsigt og underholdning var til et rent 14-tal:
 |
| Udsigten over Vejle Fjord – eller er det nu Fredericia? Jeg var ikke helt vågen på det tidspunkt til at at vurdere det… |
 |
| Dagens dilemma: Ælle-bælle-mig-fortælle… |
 |
| Imens var Mads & Monopolet igang med at løse rigtige it-agtige dilemmaer lissom! |
Tak til en fed dag til mine kolleger, der havde arrangeret en forrygende tur over vandet til en dag fuld af maskiner og teknologi jeg end ikke vidste fandtes – og til Simon Juul & Co. for at slutte med et velvoksent grin på fjæset!
Relateret indhold
Besøg på Strandmøllekroen
June 24, 2023