Denne her kartoffelmos er så god, at den helt klart kunne konkurrere med den normale. Faktisk er den så god, at jeg er helt in lååååve, og kun tænker på, hvornår jeg kan lave den igen – når jeg altså liiige har alle ingredienserne hjemme.
Steg den i ovnen til der dufter brunt og branket… |
I et større fad kyler du en kylling ned. Rigtig godt er det, hvis du selv har nedlagt dyret. (…er jeg den eneste, der ser en gal mand i ternet skjorte jagte en rædselsslagen kylling i fuld galop med en økse over hovedet, mens han forgæves forsøger at nedlægge dyret??? Ok, det er nok bare mig så.)
Herefter flår du en rød og gul peber i stykker og får en ninja til at snitte dine løg i grove stykker. Gerne i luften. Men hvis du ikke har en ninja eller kastestjerner ved hånden, så kan en ganske almindelig køkkenkniv også gøre tricket. You decide. Men man skal ikke gå ned på udstyr har jeg lært. Thus the ninja.
Ok. Nu til det rigtig tricky. Nu tager du med højre hånds tommel, pege og f…finger en god mængde salt og drysser det fint og sirligt ud over hele herligheden. Got it?? Ok, så gentag øvelsen med peberet – men brug for satan en peberkværn, ellers bliver det nogle store korn at få ind i munden. You don’t want that. Eller… måske gør du. Måske kommer der en gæst, som du virkelig ikke kan fordrage, måske din moster, der altid giver dig bløde pakker eller din fætters ulidelige sønnike, der skærer ansigter og sparker dig over benene nede under bordet. Nuvel. Det er op til dig… Men bare så vi er clear: Det var IKKE mig, der opfordrede til at give dem forhøjet blodtryk, OK??
Nå. Så langt og så godt. Hvis du har en sjat sriracha chilisauce, så tyrer du også nogle klatter udover dyret. (Hey, den er død, så den kan højst sandsynligt ikke mærke chilien lave brændemærker på huden alligevel. Og hvis den IKKE er… well, så er jeg pænt imponeret over, hvordan du kunne få den til at ligge stille i al den tid det har taget mig at forklare en simpel opskrift. Godt gået.)
Ind i den varme oven med svi- øh, pibnæbbet på 180 grader og videre til de famøse kartofler.
Når de bette kartofler er kogt, hælder du vandet fra og kartoflerne ud på et spækkebrædt. Eller et stykke træ. Eller bilens kølerhjelm. Igen – du bestemmer, afhængig af, hvem du vil imponere – og hvor meget. Den sidste vil nok score ganske højt på blære-kontoen.
Så hakker du lidt i skidtet med en stor kniv. Det er her den tricky del kommer ind. Det skal se tilpas tilfældigt ud på den der helt nøjagtige måde, som slet ikke ligner, at man har brændt nallerne grusomt og har bandet de verdamte varme kartofler (100 grader venner – det er ikke for børn) langt væk.
Før du går til hakkedrengen, har du sat en potte koriander klar ved siden af, som du lidt efter hakker med. Sammen med det, tilsætter du en stor og GENERØS sjat olivenolie. Eller citronolie. Det sidste kan virkelig anbefales!
Når du så har hakket lidt rundt og det ser nogenlunde findelt ud, så tilsætter du ved siden af dette overflødighedshorn af guld – en klat SMØR. Og jeg mener SMØR. Ikke det der halvblandede smørepålægsprodukt. SMØR fra de gode gamle sølvpakker – eller hvad farve du nu foretrækker.
Og så en god sjat salt.
Hvis du føler dig rigtig modig, så kan du oveni alt dette lækkerhedsorgie, smide noget feta ned i det hele – just to spice things up. Men så vil jeg nok holde lidt igen på saltet. Ahem.
Så snupper du lige en pose ruccula og serverer den til kyllingen.
Kast rucculaen op i luften og se, hvor den lander.
Eller – du kan også bare lægge den ved siden af. Tilsæt meget gerne nogle stænk af citronolie over det grønne – det giver en virkelig lækker smag.
Og så mine lækkersulte damer og herrer… ved du, hvad du skal have til middag på lørdag.
Ah. Sure as hell feels good to have my fojo back…