I Århus afholder man hvert år noget, der hedder MAD – Mit Autentiske Danmark.
Det er i samme stil som Svendborgs Kulinariske Sydfyn-event i sommer og denne gang med specialiteter fra hele Jylland + de små klatter land rundt om fastlandet (Samsø & Co.) – med enkelte undtagelser dog.
Hvad lavede jeg så dér?
Jeg smurte madpakker. En hulens masse madpakker. Faktisk 150+ styks på bare 3 dage.
Udstillerne skulle ikke mangle penge og da jeg nu er en del af det glade madblogger-laug i Århus, havde jeg sagt ja til at blive frivillig da muligheden bød sig. I tre dage smurte, skar og choppede jeg min vej igennem franskbrød, rugbrød, spegepølser, kål og ikke mindst – SMØR!
For man kan jo ikke smøre madpakker uden at have smør på brødet. Og det skal jeg love for der var:
Kan du kende koen? Jep, et helt kilo!!! |
Smør var ikke kun det, der var meget af – også en hel masse andet godt kom på madpakkerne i løbet af de tre dage:
Selvfølgelig var det oplagt at lave en ostemad eller to… |
På messen fik jeg endelig en god oplevelse med et mandolin-jern. Og så skulle der saftsusme snittes nogle kål, skulle der! |
Hvedekernesalat med rodfrugter, kål og agurk. |
Foodfein var leveringsdygtige i brød og Naturmælk i ostemadder. Her med kræge-gele på (en slags blomme fra en bette ø midt i Jyllands-kanten) |
Frk. Anne og Fru mormor tilbød kringle og silemadder i ægte mormor/50’er stil. Prisen var dog 2014-niveau… |
Pølle fra Hanegal – eller: Det perfekte kødmissil! |
Udover at lege med madpakker og skarpe knive, var der naturligvis også meget andet godt at se på – blandt andet “mormor” – for årets tema var mormormad og det tog flere ret bogstaveligt… Blandt andet hende her, der tog sig en rigtig god (lakrids)piwe:
Klidmoster med kjolen og forklædet i høj pibeføring… |
Fru mormor er i krise – så hvad gør vi nu, lille du?? |
Messen foregik i Ridehuset – tæt på Århus station og øvrige centrale midtby. Den sene årstid gjorde dog det store hus MAJET kold – så det var sgu med at finde de lange underbenklæder frem fra gemmerne, sammen med marmelukkerne!
Fredag eftermiddag var der godt gang i sagerne – men det var lørdag, at det virkelige rykind gik for sig:
Efter en noget kølig og blæsende opstart, gik vi alle småfrysende ned til den lokale stam-restaurant Memphis Roadhouse, der bød på stærk chili, så vi kunne få varmen igen:
Muhhahahahaha!!! Be afraid. Be VERY very very afraid! På en ægte amerikansk restaurant skal der naturligvis stå et græskar-hoved |
Det var sjovt at være med til sådan en begivenhed. Ikke mindst fordi jeg fik lejlighed til at møde flere madører og madnørder og også sige hej til et par mennesker jeg kendte i forvejen. Det er rigtig hyggeligt at være med og gå rundt og kigge og få en snak med udstillerne. Blandt andet fordi man netop har tiden til at høre historien og baggrunden for netop dét her produkt og blive klogere på, hvor mange fantastiske ildsjæle, der findes her i landet, og hvor mange der ikke giver deres smagsløg mulighed for at feste – bare engang imellem.
Men det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at stående arbejde i tre dage i streg sætter sine spor – det kan ikke undgås, så de sidste par dage har mine ben taget hævn. Men det gør nu ikke så meget, når man har en firbenet pelsbombe, der gerne joiner i hyggen…
Jeg vil poste et indlæg senere med billeder fra alle udstillerne, som jeg nåede at få med undervejs. Der var virkelig mange lækre ting og kræs for smagsløgene…