I bedste Asterix & Obelix-style snublede jeg den anden dag over et par kalkunlår i køledisken. Når jeg ser et par overdimensionerede køller som disse, bliver jeg altid lidt fascineret. Sådan er det jo bare, når vi ser noget, der enten er ekstremt mini (dukkehuse, hello!) – eller rigtig rigtig stort – som fx kalkunlår, vi jo godt kan være enige om er kyllingernes svar på Foghorn.

En stegepose er noget så fantastisk. Det er måske endnu mere en svedepose til kød, men husk lige at giv den et par huller i taget, så lidt af dampen kan komme ud, ikk’å?!

Ned i posen smed jeg en god portion løg og hvidløg, salt, peber og en solid omgang herbes de provence – i ægte fransk freestyle:

Damphytten blev smækket i en bradepande og fyldt op med 2-3 dl vand i bunden (ja, i posen altså). Der skal jo være noget til at give damp forstås… 😉
Jeg havde valgt en stegepose til dyr op til 5 kg – den var rigelig her… Ligesom den berømte Römertopf sagtens ville kunne redde dagen ligeså.
Og så var det ellers ind i ovnen, der gjorde sit arbejde godt.

Da dyret kom ud på tallerkenen efter 70 minutter, gik jeg straks til angreb på det – men ak. Pludselig huskede jeg, hvorfor kræet skulle have omkring 2 timer i ovnen… For kødet var godt nok velsmagende – men meget sejt at få af benene. Ærgerligt da det ellers er særdeles velsmagende, især med godt brød, kålsalat og en god ØL til at klare sig igennem.