Dette er den første madreportage fra Århus. Det passer derfor også godt med at være det 3. blogindlæg i bloggens indtil videre korte historie.
Forleden besøgte jeg (for 2. gang faktisk) Mackey’s Diner en spytklat fra Århus Teater, Domkirken og Åen. Det er et hyggeligt større sted, der minder mig om en burgerrestaurant i Scala København… som nu af logiske grunde ikke rigtigt eksisterer mere. Lad mig dog sige, at Mackey’s klarer det i flot stil – ja, faktisk er det svært at sammenligne de to steder, for den københavnske udgave har hverken en ejer med et stort temperament eller en gips-engel i loftet:
Den glade ejer har både indianerstøvler, alverdens guitarer (kunne det friste med en fuckfinger??) og en flot samling af diverse spirituelle drikkevarer…
Menukortet er en skønsom blanding af pizza, burger og mexi, der alle er lavet med den solide menus karakteristika i tankerne: Der er RIGELIGT. (nej, ikke smør denne gang – men mad!)
Menukortet er også et studie værd i sig selv:
Om det er fluer eller mennesker, så vil jeg gå så langt at sige, at skulle der snige sig en flue ind på min burger før jeg har spist den, så bliver den pænt knipset væk. Fanme om den skal æde min mad fra mig!!!
Også deres drinkskort synes at være veludrustet med indtil flere forfriskende nostalgiske bobler:
Kan I se det??
RØD SODAVAND!!!!
Er det da ikke bare fantastisk? Jeg kunne slet ikke få armene ned, da mine øjne spottede barndommens yndlingsdrink #1 (ok måske 2 – næstefter den grønne variant!)
At drikke RØD sodavand til sin burger … ok, jeg prøver lige at trække armene ned igen, sådan… *host* – nå, ja, hvor var vi.. jo, rød sodavand (down boys!) og en af stedets mange fantastiske burgere – denne med bacon, ost og ananas, svøbt i en lækker hjemmegjort dressing:
Masser af bacon. Masser af ost, masser af … ananas. Jo, det smager sgu bedre end det lyder 😉
200 grams bøf af velhængt oksedyr. What’s not to like? Nævnte jeg at cafeen har åbent til kl. 23:00?
Endvidere var udvalget af kartoffelstrimler ganske rimeligt, når man kl. 21-ish var parat til at gnave i både stoleben og bordplade af sult – så var det et meget tilfredsstillende måltid, der blev downet så grundigt, at kæresten stadig strugglede med sin egen mexi-burger et kvarters penge efter jeg sad og aede en dejlig mæt og udvidet bug:
![]() |
Alle ved at kolde pommes frites alligevel ikke tæller med i regnskabet… |
De to boller med kødbolle og kartoffelstreger kostede hver 130 kroner – en meget hæderlig pris når det nu er 20 meter fra vandet. Måske er det ligesom hos ejendomsmæglerne… Hvis du kan se vandet, så bliver der lige lagt 30% på prisen. Eftersom man ikke kan se Åen fra Mackey’s, så kan de holde et mere normalt prisleje, og stadig servere god mad, for stedet er særdeles velbesøgt (no wonder) i weekenderne og på alle særlige datoer.
Man kan ikke bestille bord på Mackey’s. Man møder simpelthen op og så venter man på at der bliver et bord klar, hvilket er en af grundene til vi mødte lidt senere op i den netop overståede weekend, for når man er sulten… nej, jeg behøver vist ikke bevæge mig over i gaden med jokes om sultne kvinder og temperament…
En ting der er værd at bemærke er stedets rigelige supplement af traditionelle rocktoner i højtalerne. Så er du mere til Beethoven end Bruce Springsteen, så hold dig for alt i verden væk!