Tuesday, March 19, 2024

Okse, Oplevelser

På weekend i det fynske…

Sydfyn har nogle fantastiske kulinariske oplevelser.

Det er ikke dem I skal høre om i dette blogindlæg.
Ææææv! kan jeg høre koret skrige. Næ nej. Sådan er det. I stedet kan I få lov til at savle over billederne kan I så – der er nok af dem…
I weekenden var jeg til rund fødselsdag hos bedstevennen og for at fejre anledningen havde han købt en halv meter ko:
En “lille” oksefilet på nogle kilo kom ud af posen og blev luftet. Det var det samboende firben ikke helt ked af… Eftersom den fik et par smagsprøver. Ud fra det salige udtryk kunne vi konkludere, at kvaliteten ikke fejlede noget…
Det gjorde den heller ikke. Det er længe siden jeg har fået en god bøf, så jeg åd den ene, jeg havde reserveret, med stor fornøjelse. Tilbehøret var helt simpelt:
I fødselsdagsgave var der indkøbt nyt gadget… Et induktionskomfur. Og for dælen altså. Det er jo sygt. Gas – go home!!! Det er latterligt, så hurtigt tingene smelter eller varmer op. Holdakegle. Så ovnen blev indviet. Den var MEGET ren *G* 
Avocado-salaten var lavet af halverede cherrytomater, avocado, rødløg, revet skal fra en ubehandlet citron, citronsaft, olivenolie, salt og peber. Det var guf. Og så skulle det dersens avocado være pænt sundt har jeg hørt… 
Det jeg ikke kunne spise, åd Firben. Det var han overhovedet ikke utilfreds med, når det nu blev serveret sammen med koen…
En glad og mæt hund – der gerne vil have mere…
Når man nu har fødselsdag, så går det ikke uden en god morgenmad… Så vi var liiige hos bageren…
Det ER altså en chokoladebolle… Og den var GOD!
Fra eget bageri – kan ikke lige huske navnet, men det ligger i Svendborg og nøj de laver godt brød! Her hvedebrød med surdej og “rugbrød” med surdej. Guffe-guffe-guf.
Pludselig ved jeg hvorfor alle bare falder i svime over det der Thise-hejs. Er du gal, hvor det her smør har noget at byde på. Det kan vist fås i Kvickly har jeg hørt… Jeg ved bare, at jeg får svært at finde noget, der er lige så godt nu. Suk.
Vi havde oprindeligt villet spise det her til dessert – men da vi havde kværnet et par Spangsbergs’ske lakridsflødeboller (og de er altså GODE!!! skal jeg hilse at sige) – så var maven ikke lige til det store ædegilde… Så vi gemte den til morgenmad. Og så kommer det fuldstændig latterlige… Har I nogen sinde fået citronsorbet til hindbærtærte??? 
Det er en meget-frisk type creme fraiche. Men citroner… og hindbær. To af mine yndlingsting, samlet på én tallerken. Og ved I hvad det mærkelige var? Citronsorbeten blev sødlig – mens hindbærenes syrlighed kom meget bedre frem i denne her kombi. Det lyder helt barokt, men prøv det og I vil smage hvad jeg mener… Det her holder hele vejen ned i maven, som skreg 

“Hvad fanden har du gang i???!!! Jeg er ikke færdig med at fordøje den obskure mængde oksekød du har ædt igår!!! Og så vil du have HINDBÆRTÆRTE og CITRONSORBET herned også?! …Skrid Kurt!”

Jeg forbarmede mig og spiste kun ét stykke tærte… 
Og løb den længste tur ever om aftenen. Fanden heller om alt det spæk skal flytte ind på mit maveskind igen! Nixen bixen Karen Blixen. Så det er godt der langt til Fyn og man kun har fødselsdag én gang om året…

2 thoughts on “På weekend i det fynske…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Download blocked.