Tuesday, March 19, 2024

IRL

Arbejder du med mafiaen???

De gør det ikke – men de kunne lige så godt spørge…

Bankerne altså.
I disse dage undersøger Hottie Von Låne-Lottie hvordan hendes muligheder er, hvis hun gerne vil skifte jyderne (læs: nuværende bank) ud med en mere moderne og progressiv model…. ahem.
Ikke at der er noget galt med livrem og seler (eller strømpeholdere for den sags skyld) – men attituden kan blive an aaaanelse trættende i længden, når man i forvejen har lidt på kistebunden man gerne vil bruge på en ny hybel og lånebetingelserne er fuldstændig fra før Ruder Konge var Spar Dame.
Men når man så ringer til de store fisk, så får de sådan et saligt, lystigt udtryk i øjnene og deres stemme bliver som det fineste Thise-SMØR, når man snakker med dem i telefonen. Og de byder også på kaffe hos filialdirektøren, jo jo bestemt, når han altså er tilbage fra ferie igen… 
Lige indtil man får at vide, hvor meget dokumentation de skal have tilsendt før mødet.
Det er sgu lige før min (kommende) bank ved mere om mig end min chef gør.
Holdacrap mand. Kopi af pas, sygesikring, amortitationsplanen fra SU-lånet, den fulde rapport fra pensionsinfo.dk?! (- og den er altså en moppedreng på 50 sider.)
Det er bare halvdelen af listen.
Oh. My. God. De mangler bare at få at vide, hvilken størrelse trusser jeg bruger, om min onkel hedder Don Idiotio eller jeg har aktier i et holdingselskab på en sydhavsø. 
Jo, vi har rigtig meget at takke amerikanske forsikrings- og bankselskaber for i de her år. 
Til gengæld er der slaraffenland på boligmarkedet… Og det er jo ikke helt skidt!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Download blocked.