En mærkelig titel på et blogindlæg indrømmer jeg gerne.
Men denne her blog er pt. lidt ude af drift som decideret madblog. Så i stedet må I tage til takke med generelle krydderier om livet i stedet, leveret af en spicy lady med ben i næsen og et indre så blødt som nougat fra Alida Marstrand Chokolade i København. (Hvis I endnu ikke har besøgt den bette butik i Bredgade, så er der hermed en KRAFTIG opfordring fra mig…)
I 2002 startede en lille, usikker, kalveknæet tøsepige på den Trekronersk’e mark. Gummistøvlerne havde hun glemt og hun var lige så grøn og naiv som det græs, der groede på de omgivende marker.
Her traskede hun hver uge troligt ned til forelæsninger om dette eller hint – og ofte anede hun faktisk ikke, hvad fanden det hele handlede om. Men hun var god til at lade som om hun havde totalt styr på sit shit. Så selvfølgelig kørte hun med studie-klatten. Det gør alle RUC’ere, og ingen af dem vil indrømme, at det der videnskabsteori lyder som noget en samling hippieer har fundet på i en kæmpe koger efter indtagelse af for mange tragtede “skuder” (Læs: Øllen Fregatten Jylland, der holder ca. 7%. Ahem).
Det var ingen af delene. Da hun kom uden for murene, kunne hun se anvendeligheden… Men det er en helt anden historie. Lige nu var hun ved at lære sig selv at kende. Men det er svært det der med identiteten ikke? Så hun hoppede på HA-vognen og skyndte sig at joine alle de hippe økonomi-nørder og troede fast og frejdigt på, at hun var bestemt for en totalt kick-ass skæbne som mappedyr i dyre habitter og høje hæle. Så pyt med det faktum, at hun ikke kunne gå på de lortehøje syle eller håret aldrig sad som det skulle. Sammen med de andre rundsave-på-albuerne-totalt-styr-på-livet unge, blev hun totalt sej til finansiering, marketing, økonomistyring og det hele. Det vil sige… lige indtil hun dumpede den skriftlige eksamen i finansiering. Ouch.
Nå, semi-hippien tog sin uddannelse overlevede eksamenerne og kom ud på den anden side af murene, til det, der normalt hedder “Den virkelige verden”. Reality check for viderekomne.
Men takket være usikkerheden, så skulle der noget til at stive hende af. Så hun gik i gang med at dyrke sit indre selvbillede. Derfor var det første job der landede i hendes skød da også indenfor økonomifaget. Desværre havde hun bare ikke regnet med, at momsregnskaber og bogføring var SÅ kedeligt!
Så efter et halvt år kom den indre hippie op i hende igen… Og hun ville altså ikke finde sig i at blive talt ned til af sin chef eller opfattet som mindrebemidlet, når hendes styrke så åbenlyst befandt sig et andet sted. Så… måske var det på tide at bekende sig til sit fag, som jo altså VAR kommunikation og markedsføring. Hm. I kan sikkert tænke jer til, at det var det indre mappedyr ikke ret glad for. Så hun havde lidt problemer med at finde sig selv, samtidig med at hun skulle finde sig et job (*host*) og samtidig bekæmpede fortidens såvel som finansgrisens dæmoner. Sådan en attachémappe slår ikke så hårdt, når uhyrerne skal have én på siden af kassen!
Men så var der endelig bid… Og drømmejobbet landede i skødet på hende hippien, og det samme gjorde den første rigtige løncheck. Halleluja!
Det sidste 3/4 år har været præcis det jeg skrev – en sindssygt stejl læringskurve, tabet af 10 kilo spæk, en super løbeform – og så lige krydret med en omgang personlige udfordringer imens.
Og ved I hvad?
Det er fucking ironisk.
Men attachémappen er tilbage. For uden at tænke over det, har jeg lært at elske min indre hippie – og ladet hende der, det indre mappedyr, komme frem. Der ER bare noget over sådan en habbitjakke, nederdel og hæle. Eller – det synes jeg ihvertfald. Men… når man finder sig selv – og lige får den indre ro med på vejen også – så sker der et eller andet. Kan ikke rigtigt forklare det. Der er bare forskel på at gøre noget for at leve op til et selvbillede – og så faktisk at hvile i sig selv og leve det ud. You know what I mean?!
![]() |
…Utroligt, hvad sådan en 10 kilo kan gøre for figuren *G* |
Og hippien?
Hun er der stadig.
Tag endelig ikke fejl… 😉
Hvad tror I der gemmer sig i håndtasken…?
En peberspray! Og lakrids 😀 😀
Jeg synes nu, at du er ret sej – habit eller ej 😉
Bønnesalat og hønsestrik ;o)
Jahhh – næsten rigtigt. Lakrids og hæklepinde! 😀
Også et godt bud – måske hønsestrikken er det bedste 😉
… Kan ikke fordrage bønner 😛
Lakrids!
Helt sikkert en af de ting der ligger i tasken! 😀