Saturday, March 06, 2021

IRL, THOUGHTS & RANTS

10 års navlefnuller…

Kan man kalde det det, når man har brugt de sidste 10 år på at grave i sig selv?
For Hottie Von Dottie har virkelig haft gang i den der navle – og især i de senere år, da arbejdsløshed, stress og depression var en del af mit liv.
Nå, det vidste du ikke? Well, det er heller ikke noget man går rundt og ligefrem reklamerer med altså…

Imorgen afslutter jeg et langt kapitel af det, der normalt kaldes 20’erne. Det har været noget af en bumpy ride. Ikke kun er 20’erne generelt en tid, hvor man tager hul på at forme sig selv, sin tilværelse, sin identitet – det er også en tid, hvor den store kærlighed bliver større end noget man før har mødt, set eller følt, og det er en tid med drømme, håb, skuffelser, sønderlemmende selvkritik. Det er the highest high og the lowest low. Det er Livet, i sin rene, altoverskyggende form.

Den sidste dag i mit 29. år er snart ved at rinde ud. Klokkerne kimer selvom det teknisk set først er kl. 13 imorgen. Efter 10 år har jeg endelig fået ro på mig selv og på mit liv. Jeg har elsket helt op til skyerne og jeg er faldet til den dybeste dal. Jeg har sagt farvel og sagt goddag – til mennesker, omstændigheder og dårlige mønstre. Jeg er blevet en fandens masse klogere, på mig selv, på verden og på det dersens “fucking voksen”.

I stedet for at tænke “Hvad mon fremtiden bringer?” – så vil jeg i stedet tænke “Hvad kan JEG tage med mig ind i fremtiden?”
I aften lægger jeg de sidste 30 år med ensomhed, sorg og mistillid på hylden og siger goddag til ro, glæde og tilfredshed. Livet har endelig besluttet at række mig en hånd, selvom det tog noget tid. Eller også var jeg bare lang tid om at række ud efter den hånd. Jeg har altid været lidt gumpetung på nogen punkter. Min kæreste prøvede at lære mig at se roserne mellem tornene – og jeg vil give ham ret. Livet er ikke lutter (mælkefri) lagkage. Det er både og. Yin og Yan. Du kan ikke få det hele, så fokuser på det har og det du kan kontrollere. Freedom is in the mind.
Han har ret.

Derfor slutter vi den sidste dag i 20’erne – ikke med tårer – men med et smil.

Because I am awesome. Og dem, der ikke kan se dét, har jeg ikke tid til i mit liv.

See you on the other side 🙂 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *