Mange kan måske huske den lange, professionelle organisme-spasme, der løb gennem bloggen for nogle måneder siden da jeg fik job… Men med min store mund, lidt held og søde mennesker, fik jeg spredt den gode historie – og endda så langt at den ligefrem nåede de landsdækkende medier. Jeg er så stolt! Og SÅ glad – jeg håber virkelig at nogen kan blive inspirerede af denne her historie, for den er lang – og ikke uden nedture. Men ender i en happy ending 🙂
Du kan læse historien om mælkeallergi og jobsøgning online på Berlingske Business’ hjemmeside
Relateret indhold
Tale er sølv, tavshed er guld…
February 2, 2017
Fanme sejt 🙂
Ja for helvede! Det er simpelthen SÅ cool 😀
Tillykke og tak for inspirende læsning 🙂
– fkr. sveske
Hej frk. Sveske.
Tak skal du have – fedt at du kunne bruge noget af det 🙂
Godt gået…
Hej
Jeg fandt din historie på b.dk, og blev virkelig grebet af den. Det er en virkelig god historie!
Jeg har ikke selv været igennem det samme, da jeg var så heldig at finde et godt arbejde 2 måneder efter jeg havde taget min eksamen. Men jeg kan genkende meget af det du skriver.
Virkelig skøn læsning. Mange tak.
Hej Kathrine!
Ej 1000 tak, det var virkelig dejligt at høre. Godt du kunne lide historien – den kan forhåbentlig inspirere flere akademikere til at tage en mere utraditionel vej til jobbet, for det var min ihvertfald 🙂
Hej Kunstnerkram!
1000 tak skal du have – jeg synes også (i bagklogskabens lys) at jeg kæmpede godt. Men det er nok altid nemmere først at se bagefter …. 😉
Awesome – og modigt at stille op. Jeg håber, at det kan inspirere andre og ikke mindst holde modet oppe hos mange 🙂
Ja, men nu hvor det var så god en historie, havde jeg ikke flere skrupler over det – men forstår godt hvad du mener 😉
Jeg håber også at andre kan blive inspirerede – det er en hård kamp, den hårdeste man næsten kan kæmpe, men det KAN lykkes 🙂
Sådan!! Der er trods alt lys forude… Sidder selv og har været ledig i 2 år og 8 mdr 🙁 Og det er virkelig til at få stress af!
Din gode historie giver håb for at det faktisk er muligt at finde arbejde igen. Prøver at finde løntilskudsjob i det private i øjeblikket. Dog er det indtil videre afslag på afslag…
Hej Louise.
Årh, hvor er det træls! Du har de varmeste tanker herfra – jeg ved præcis hvordan du går og har det. Vigtigst af alt – pas på dig selv. Sig fra. Gør ting, der gør dig glad. Det er bare så pi… vigtigt!
Jobmarkedet er fortvivlende, men indimellem findes der altså juveler. Bliv ved med at kime dem ned, det skal nok komme! Prøv at se hvert afslag som, at der SKER noget. At du ikke bare er passiv. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal sige for at hjælpe – du er ihvertfald velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for input til CV eller ansøgninger 🙂
B.H. Hottie von Dottie
Mange tak :-)Og du har helt ret. Jobmarkedet ER fortvivlende. Især når stakken af afslag bliver større og større. Og når det i virkeligheden viser sig at er mange fordomme overfor folk der er arbejdsløse! Det er skræmmende at opleve folk kigge på dig som om du er doven, eller om der er noget galt med dig! Så er det jo man først begynder at tvivle på sig selv…. Jeg elsker at tage billeder, så det holder mig fra at gå i spåner 🙂
Det kunne være fedt med noget feedback på CV og ansøgninger hvis du har lyst til det:-)
Ja, det er sgu det værste. Der gælder det om at rette ryggen og sige "Jeg er lige så f*cking meget værd som jer andre – der er bare ikke nogen, der har fået øje på det endnu. Men det kommer!!
Husk også, at INGEN går gennem livet uden at få et arbejde… så det skal NOK lykkes.
Du skriver bare (brug bloggens mail) – så skal jeg se, om jeg kan give lidt input generelt. Jeg har skrevet de første 3-400 ansøgninger tror jeg! 🙂
Tusind tak for det 🙂 Og ja, det er med at ranke ryggen og holde fast i håbet 🙂
Jeg har også skrevet de første 300 ansøgninger…
Fedt at du deler din historie på den måde – der er med garanti nogen der kan få noget ud af den artikel, og måske få lidt mere tro på at det nok skal lykkedes! 😉
Hej Sjønne
Tak for de pæne ord – jeg håber virkelig også at dem, der har opgivet håbet, kan få det igen. Det handler desværre også om timing og held, men ingen går gennem livet uden et fuldtidsarbejde og dét trøstede ihvertfald mig indtil flere gange 😉