Der er lam.
Og så er der lam.

Sidstnævnte hører til kategorien med kød, der smager af uld, sejt kød og alt for dårlig kvalitet.
Desværre var jeg ude for sådan en omgang på Færgekroen i mandags i Tivoli. Og nu, da jeg ser deres hjemmeside kan jeg pludselig se, at det er Streckers-brødrenes lille gesjæft og så er jeg faktisk ikke så overrasket, for alt hvad de har deres klamme hænder på – fra øludskænkninger i Nyhavn til barer og så også restauranter – ja, det plejer som regel at være noget LORT!!!
For ikke at tale om de personaleforhold, som serveringspigerne i Nyhavn har arbejdet under, der ligner noget fra forrige århundrede. Det er nogle år siden jeg hørte om dem, så jeg ved ikke, om de er ændret, men Streckers er et fortidslevn, der burde være blevet i fortiden…

De har ry for at eje adresser på de mest populære og befærdede steder i København – jeg kunne fristes til at sige, at det er det de overlever på – for der kommer mange nye mennesker forbi hver dag, men når man har været derinde (ihvertfald på deres restauranter) – så kommer man som regel ikke igen.

NÅ. Det var så et lamt lam vi skulle have fat i. I mandags besluttede gemalen og jeg at gå forbi Tivoli, nu hvor vejret var så fantastisk og manden havde ferie.

Vi fik det sidste bord med udsigt over Tivoli-søen, det kunne ikke blive bedre. For herefter gik det så også jævnt ned ad bakke:

Først kom pommes frites’ne (som man var nødt til at bestille som en side-order, da man ikke kunne skifte indholdet på tallerkenen ud). De var så også pænt bløde…

Mandens wienerschnitzel var dog udmærket. Ikke noget stort – men bare jævn. Til 200 kroner… så er det også betalt, hvis det er jævn mad. Men jo – jeg ved godt at det er Tivoli…

Efter jeg havde spist min mad, havde jeg så meget fedt og brusk fra kødet tilbage…

Det er simpelthen ikke i orden. Jeg kan vitterligt ikke forstå, hvordan køkkenchefen kan få sig selv til at servere sådan noget L… for sine gæster? Have he no shame?!
Ikke kun var der en KÆMPE, tyk fedtbræmme på lammebovens kant – kødet var også både sejt og fyldt med små fedtknuder, der bare ikke havde fået lov til at “braisere ud”!!

Til den pris… Vil jeg godt advare ALLE mod at gå derind. I’m am SO through with this place!!!

Nå. Da vi ikke ligefrem blev mætte af den omgang på Færgekroen, besluttede manden at han ville have en milkshake hos det gamle ismejeri – og jeg stod så der og gloede surt på endnu en omgang kedelig bær-sorbet, som jeg – undskyld mig – bare er så træt af. Jeg ved godt at jeg bør være taknemmelig for at jeg overhovedet KAN få noget sorbet som mælkeallergiker – men hold kæft, hvor er jeg træt af frugtsorbeter!
Der er SÅ mange ting man kan lave med en ismaskine – HVORFOR tør I kun bruge bær til sorbet?!
Hvad med kokossorbet? Det er da fx kokosmælk, som i mine øjne velsagten kunne gøre sorbeten ekstremt cremet! Nestlé kan finde ud af det – hvorfor kan I andre ikke?
Eller hvad med banansorbet? Frosne, blendede bananer blandet sammen med sukkervand og vaniljesukker… Hvad er problemet?
Det kan sgu godt være jeg køber den ismaskine alligevel… I guder hvor er jeg træt af det. Så vi gik videre og så fandt gemalen til gengæld noget virkelig funky i Woodhouse-bygningen ved den gamle rutscjebane:

HVAD ER DET?! spørger du nok. Det er sticks and sushi – bare med chokolade!
Simply Chocolate har været på markedet et par år eller tre og har imponeret med deres lækre chokolader – men det her havde jeg godt onk aldrig set før. Stik 5 stykker frugt på et grillspyd, dæk det med lys, mørk eller hvid chokolade – og få en overdådig oplevelse. Jeg nappede en skumfidus, et jordbær, en ananas og et stykke banan – og et stykke lakrids:

Bagefter fik jeg det drysset med solbærfarvet kokosmel:

Det var awesome. Fucking awesome. Tyk, lækker chokolade, frisk frugt, sød slik. I love it!!!

39 kroner – men du kan heller ikke rokke med ørerne bagefter!