Sunday, April 20, 2025

Oplevelser

Fototur i Roskilde

For nogle måneder siden besluttede Piskehappen og jeg at lege med vores fotoapparaturer – men det kneb nu altså noget at få kalendrene til at matche.
Men igår var der endelig mögligkeit til at ses og lege med gadgets, og det var en både sund og fornøjelig travetur gennem Roskildes nyere og gamlere bydele…

En god ting ved sådan en fototur er, at man kan snakke vinkler, indstillinger og alt muligt andet på sådan en tur. Jeg prøvede at lege med 100% manuelle indstillinger i kassen og det kom der – indimellem – nogle ret sjove billeder ud af. Men også nogle, der egentlig endte med at blive ret gode. Det er jo heldigvis sådan med et kamera, at man bare kan skyde løs uden at det koster noget. At skyde med 100% manuelle indstillinger er en større udfordring, og engang imellem endte resultatet da også i et billede, der var fuldstændig hvidt. But you live and you learn, og det gjorde jeg også igår. Blandt andet prøvede jeg at bruge en lang lukkertid på blænden, så jeg kunne fange fuglenes bevægelser. Det kom der nogle ret sjove ting ud af! Jeg har samlet det mest interessante af dem nedenfor:

Udover ænder, byder Roskildes bypark også på mange andre skægge ting:

Hov! Der kom lige en fotograf ind foran linsen!
Gad vidst om de egentlig bruger den der indhegning til altan?!
En sjov måde at følge motivet (blomsterne) og ikke horisonten…

Roskilde er fyldt med historisk arkitektur (*host*) og det blev der naturligvis også taget lidt skillerier af – det var et fantastisk lys sidst på eftermiddagen – skyerne var fuldstændig forsvundet og himlen var knaldhamrende blå!

Havnen og fjorden
Ved Sct. Jørgensbjerg Kirke
Ved Sct. Jørgensbjerg Kirke
Romkirken med de to tårne!
Foråret er sprunget ud!
Jep – den ER høj!
En ny måde at fotografere vaser på……

Efter at have vandret rundt i 3-4 timers tid, var jeg godt flad. På vejen nåede vi dog omkring en hyggelig lille grøntsagspusher – og selvom deres kvitteringsmaskine var gået i stykker – kunne vi betale med kort alligevel. Jeg var vild og sprang ud i et par friske hvidløg til aftensmaden:

De smagte henrivende efter en halv times tid i ovnen – og var perfekte til den 225 grams oksebøf vi fortærede sammen med dem:

Sådan en fætter var lige hvad jeg trængte til efter en meget lang gåtur i fuld sol!
Det var virkelig guf!

Solen og den gode motion havde gjort mig vildt træt på øverste etage – så efter noget god mad og en hyggestund med min Kindle, tog jeg pænt tandbørsten i hånden og lagde mig ind og knaldede brikker. Hold op, hvor sov jeg godt – og vågnede, frisk som en havmåge kl. lidt over 7 i morges… Jeg ved det godt. Jeg KAN altså ikke sove længe, selvom det er ferie. Suk. Men jeg sov virkelig, virkelig godt!

Pin It

4 thoughts on “Fototur i Roskilde

  1. Hvad i alverden ligner det også, at folk sidder og fotograferer lige midt i landskabet? 😛

    Tak for turen så at sige – det var rigtig hyggeligt 🙂

  2. Første gang jeg var i Roskilde var jeg på vikingemuseet, det er rigtig mange år siden. Første gang jeg var i Roskilde Domkirke blev min fætter gift der, det var 80'erne og fint skulle det være. Sidst jeg var i domkirken, gik jeg i procession i præstekjole og lagde hånden på en vens skulder da han skulle ordineres.

    Der er nu noget ganske særligt over den gamle danske by og billederne viser det!

  3. Ja, det må du nok sige!!!
    😉

    Ja, det var en skæg tur – en dag må vi prøve igen, måske i en anden by?!
    Mine fusser er vist også ved at være nogenlunde kampklar igen 😉

  4. Jeg må med skam indrømme, at det er meget meget længe siden jeg har været inde i den der kirke. Burde jo nok besøge den, men sådan er det, når man bor i samme by som attraktionerne – så får man ikke besøgt dem, fordi de altid er der 😉
    Men man får lige et "whiff" af historiens vingesus, når man går rundt i den gamle by…

    Roskilde har rigtig meget at byde på – vand, sol, strand, historisk arkitektur og en sjov blanding af fortid og nutid. For mange mange år siden var der jo faktisk også en afstemning om, hvorvidt Roskilde eller København skulle være landets hovedstad… 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Download blocked.