Saturday, November 09, 2024

Branding og marketing

Reklamefis i en fuplygte?

Jeg har set et par eksempler på, at bloggere indgår samarbejde med eksterne partnere for at udnytte de kommercielle muligheder der er ved blogningen.
Blogging synes at være kommet stærkt tilbage de sidste par år som en mulig markedsføringskanal…
Mange madbloggere har da også fået kontakt fra firmaer, der ønsker at bruge bloggere som reklamesøjle – eller, det er måske den negative side af sagen – men ikke desto mindre er der nu et firma, der tilsyneladende specialiserer sig i at være samling for annoncører og bloggere.

Google AdSense har i mange år været en af de brugte reklame-metoder på blogs. Det nye er tilsyneladende, at det nu er mere specialiseret, hvilke annoncer du får på din blog, og at du faktisk selv kan bestemme.

Jeg har hele tiden været imod at have annoncer på min blog – men som kommunikationsuddannet, er jeg fascineret af konceptet. Er der virkelig så meget gang i dette område at vi nu har agenter der får bloggere og annoncører til at mødes (på bloggen)?

Det vidner om, at virksomheder har fået øjnene op for ikke kun Facebook som reklamesøjle. Måske fordi Facebook et eller andet sted på en eller anden måde er mere upersonlig end en blog?
Og hvad håber de at opnå?
Og hvad er det for en målgruppe de så gerne vil nå?
Hvad håber de er ROI på deres annoncer og lignende?

Man skal selvfølgelig skille tingene ad. Dette firma, som tilbyder annoncer og re-design af ens blog, tilbyder annoncer på bloggen.
Den anden del er de sponsorater, som bloggere får for at anmelde produkterne til et langt mere trofast publikum end den flygtige forbruger hos virksomhederne. Nogen af de mest progressive virksomheder har allerede indset dette og udnytter det til fulde!

Det får mig til at tænke på, hvordan man kan karakterisere en typisk blogger. Hvordan er den typiske blogger? Jeg tror det er svært at spå om, udover nogle få, korte facts som alder, køn, hvor lang tid h*n har haft bloggen, interesser og lign.
En blog er jo en digital dagbog, fordi hverdagen går så pissestærkt idag. Man har behov for at udtrykke sig, dele med andre – og gør det gerne, lige fra kageeksperimenter til den nyeste bluse fra H&M.
Derfor har virksomhederne jo lige så svært ved at inddele bloggerne i segmenter, som de har ved de almindelige forbrugere. Og endnu sværere kan det være, fordi nogle bloggere har en “hemmelig identitet” som de lever ud på deres blog og ikke i deres 3D-liv. Fx kontorassistenten, der laver fantastiske kagekreationer i fritiden eller revisoren, der roder med Harley Davidson motocykler.

Bare fordi blogging kan gøre en omtale/reklame (som det jo i virkeligheden er) mere personlig i forhold til en dødsyg annonce i et blad, så betyder det jo ikke, at det er blevet spor nemmere at finde den rigtige blogger til at videreføre ens budskab. Det er både det spændende – og det frustrerende – som annoncør/virksomhed.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg synes om BlogHQ i forhold til deres virksomhedskoncept. Men fra mit faglige synspunkt kan jeg sagtens se relevansen – og ideen i deres forretning. Jeg tror det er fremtidens folk vi skuer på.

Teknisk assistance?
Men jeg tænker også… Er det bare fordi mange bloggere primært er interesseret i at få deres budskab ud, og så er det der med teknikken en mindre detalje? Og når noget så driller, så tænker de “nå, så lader jeg det være og håber der kommer en løsning eller også lever jeg uden”
BlogHQ laver dit eget design efter dine ønsker, flytter dit domæne, flytter alt blogindhold for dig – kort sagt, de gør alting for dig. = Conveneince (staveplade).
Man skal ikke tænke, bare koncentrere sig om at skrive flere blogindlæg.
Er BlogHQ egentlig bare for de bloggere, der ikke kan finde ud af det tekniske og godt vil betale prisen for at nogen fixer design og tema på bloggen med et par annoncer? Jeg tror mange (kvindelige) bloggere nok er lidt imod ideen, fordi det der med at tjene penge på ens blog forekommer dem helt forkert.

På den anden side, er det jo klart, at man nok skal være bare en smule bevandret i HTML light og SEO for at få det fulde udbytte af en blog idag. Men med alle de tutorials og guides og jeg ved ikke hvad, der er tilgængelige, så er det svært at se, hvordan man IKKE kan forstå bare lidt af det. Men jeg ved ikke, om jeg også bare er sådan en teknisk frikadelle, der har en god forståelse for webdesign?!
Jeg har mit eget domæne, det klarede Google for mig. (Tak Google) 😉 Og jeg har da også leget med Filezilla og WordPress og eget .dk-domæne.
Men jeg kan også godt installere et nyt Blogger-tema med en html-skabelon. Fra en ekstern udbyder som ikke er Google Blog. Men det er nok ikke alle, der lige hopper ud i det. Man skal have noget basal teknisk viden for at gøre det.

Så… alt i alt. Hvad synes I?
Kunne I finde på det?
Går man imod bloggen som anarkistisk, fordomsfri og reklamefri udtrykskanal ved at bruge et firma som BlogHQ? Kunne I finde på at stoppe med at læse en blog, fordi der blev spammet med reklamer?
Personligt går jeg hurtigt videre fra en blog, der er ved at svømme over med reklamer. Men en lille, velplaceret reklame, med det rette budskab og interessante produkter – det kunne faktisk være ganske udmærket. Jeg skal da ikke være bleg for at indrømme, jeg da også klikker på Facebooks reklamer…

9 thoughts on “Reklamefis i en fuplygte?

  1. Exactly. Begejstrings-blogging, der kan minde om kommerciel blogging – og som måske også er det. Men er det så ikke i orden? Især hvis det passer ind i ens egen blog og dens vinkel? Og hvis man brænder for en sag? Er det så der, det er ok at være lidt kommerciel?

    Jeg begejstrings-blogger over bondegaarden.dk – og mange andre bloggere gør det over andre ting… Som jeg skrev til Klidmoster, så kan det være virkelig svært at bedømme. Og nogen gange støtter man jo netop, at denne eller hin butik bliver opdaget og besøgt mere flittigt.

    Jeg aner en vis mængde filosofiske betragtninger her, som vil gøre dette indlæg liiidt langt, men… Det er virkelig fedt at alle her gider lægge deres mening på bloggen 😉 Jeg synes det er spændende at læse jeres tanker ihvertfald, for det sætter også gang i mine egne små grå! 😛

  2. Jeg er da vildt glad for at du synes der er noget ved det kød ham min kontakt laver. Det smager virkelig virkelig godt, kan jeg bekræfte. Mine 10 kilo i fryseren er vist også snart væk, vi har måske en tredjedel tilbage… Og nu kom jeg lige til at tænke på.. Hvis jeg nu havde sagt "Skriv til mig hvis du vil have hans nummer eller mail" og "kødet koster det og det og er pissegodt" – er det så kommerciel blogging eller interessebaseret blogging?! 😉 Bare en tanke… Men … det viser meget, hvor nemt andre kan få opfattelsen af man er kommerciel.

    Og hey – sjovt med den slagter… Der har jeg godt nok også hentet meget kød 🙂

  3. En lille rettelse: Jeg tror ikke firmaet pålægger bloggeren at blogge om bestemte produkter – men man skal ihvertfald have bare 1 lille annonce på sin blog. Så vidt jeg ved, for jeg har ikke benyttet mig af tilbuddet 😉

    Men ellers så afhænger det måske også af sagen….? Altså, vi ved jo at du er økologisk klidmoster, og det er der fuld respekt om, og her ville det clashe med formålet i forhold til at du skriver om fx Tex Mex eller andet fjams.

    Samtidig kan jeg sagtens se dit dilemma. Men her må man så afveje – tror jeg – hvor "privat" hhv. "kommercielt" man pakker budskabet ind, især hvis man nu har valgt at omtale noget. For netop "Det almindelige menneske" er jo det vi forbinder med blogs' integritet (i langt de fleste tilfælde ihvertfald). Mange virksomheder prøver at gøre det kunsten efter – se fx cityscoop.dk, der er en blogbaseret Sweetdeal. Men en ting er om man får noget af virksomheden for at blogge om det – noget andet er de oplevelser man får – og som man så blogger om. Her tror jeg der er en vigtig skelnen, om det indgår som en del af den øvrige blogging – eller om det er baseret på kommercielle interesser.

    Men det er netop dette dobbeltæggede sværd der kan være svært – for hvornår slutter blogging og hvornår begynder interessebaseret omtale – og hvor starter den kommercielle del? Det må vel netop være når man bruger en diskurs, der kunne antyde en kommerciel approach. En diskurs, der inddrager elementer som pris, kvalitet, produktets fordele (og meget få ulemper) – men igen, det ER en hårfin balance. Er omtalen begrundet i begejstring? Eller er den begrundet i kommercielle interesser. Man skal simpelthen ned i hvert enkelt ord, hvis man nogen gange vil skille det ad. Og selv da kan det være svært tror jeg 🙂

  4. Den der bondegården.dk havde jeg aldrig fundet hvis du ikke havde linket, så det er jeg rigtig glad for. Nu mangler jeg bare en kummefryser der passer til 😀 Dog er jeg ret sikker på at de 5 kg julemedister der ligger i min fryser lige nu, faktisk kommer fra den omtalte slagter i Slangerup.. lille verden! 😉

  5. Jeg er ligeglad med, hvordan den enkelte blogger organiserer det – om han/hun bruger en standardskabelon (f.eks. blogspot), selv fifler med lidt/meget kode, får hjælp af venner og bekendte eller får et firma til at lave en skabelon. Det er jo bloggens indhold, jeg er der for. Bloggen kan til gengæld godt blive forstyrret af for mange reklamer, og selvom jeg er utrolig god til at ignorere bannerreklamer, så er der også blogge, jeg ikke gider at læse, fordi de er overplastret med reklamer. Men det er også en del år siden, at blogs var reklamefri – der er bare mere fokus på det nu, hvor blogs har fået revival, og hvor firmaerne er blevet mere opmærksomme på mediet.

    Jeg har selv overvejet, om jeg skulle have reklamer på bloggen i en eller anden grad. Indtil nu har jeg fravalgt bannere, men overvejer, om jeg en dag skal sælge lidt plads til bestemte firmaer (aka firmaer, jeg i forvejen handler hos og derfor gerne vil sættes i forbindelse med). Jeg bliver ind imellem kontaktet af firmaer, der gerne vil have mig til at afprøve deres produkter, og jeg takker nej i 75% af tilfældene – oftest fordi det ikke er et produkt, jeg kunne finde på at købe, eller fordi det måske koster 15-20 kr, og så kan jeg jo lige så godt købe det selv. Jeg synes faktisk, at det er mere frustrerende, når bloggere ikke udnytter deres side til at få noget igen fra firmaerne i stedet for at lægge plads til gratis reklame. Selvfølgelig kan der være produkter/virksomheder, som er så seje eller spændende, at man gerne smider respekt i deres retning, men jeg har også set eksempler på firmaer, som har fået masser af reklame til næsten ingen penge. Det er smart for virksomheden, men også lidt synd for bloggeren, der burde få mere ud af det (well, i hvert fald i følge mig :-)).

    Ps. og så kan jeg i øvrigt nævne, at jeg faktisk starter en lille konkurrence i morgen baseret på en gave, som en virksomhed gerne vil give mine læsere, og som jeg mente var så interessant, at det var værd at sige ja til 😉

  6. Reklamer på blogs er virkeligt et hot emne i tiden. Jeg har valgt et par stykker fra fordi indholdet efterhånden blegner ved siden af blinkende reklamer a'la Kjelds Tivoli. Jeg syntes netop at charmen ved blogs er at de er skrevet af almindelige mennesker drevet af interesse – og ikke med kommercielle undertoner. Jeg har selv fortrudt nogle af de ting jeg har sagt ja til at modtage og blogge om – firmaerne slipper alt for billigt afsted med at få deres produkter vist. Skulle de ha' haft en journalist til at skrive det samme til et blad ville prisen være flere tusinde kroner – her får man bare produktet tilsendt. Men på den anden side lovpriser jeg hjertens gerne et produkt jeg er særlig glad for som f.eks Selleberg hvis kirsebær jeg er faldet helt på røven over.

    At komme i stald ved et firma der overtager det tekniske, sætter reklamer på og pålægger en af anmelde bestemte produkter? – aldrig! Det ville undergrave min integritet som øko-blogger. Hvis jeg skulle noget ville jeg, som Piskeriset, vælge at sælge lidt reklameplads til udvalgte økologiske producenter som jeg i forvejen handler hos og gerne vil associeres med.

    Det er virkeligt et dilemma. På den ene side tager jeg både afstand fra skjult og direkte reklame – og då den anden side gør jeg det selv. I sidste uge var jeg inviteret som madblogger til et chokoladekursus på Hotel Marriott i København. Og når jeg skal blogge om det kommer jeg jo både til at gøre reklame for hotellet og chokoladeproducenten. Så det er i sandhed et dobbeltægget sværd.

    Jeg vil bare gerne udvikle mine opskrifter og blogge om det mad jeg laver + deltage i alt det spændende madrelaterede jeg bliver inviteret til. Blog on 🙂

  7. Nej, det er jo det – og jeg synes bestemt, at bloggeren skal have noget ud af det (om det så er glæde over at støtte en god sag, et produkt eller penge – hvad der nu er passende i den enkelte situation). Og så er det jo helt op til folk selv, hvad de vil støtte. Jeg smider også gerne street credits efter lokale producenter og butikker, som gør det godt, og her får jeg ikke noget ud af det – andet end at butikkerne forhåbentlig bliver ved med at eksistere, fordi andre også finder ud af, at det er et godt sted 🙂

  8. Tak for jeres tanker omkring det – jeg synes det er spændende at høre andres mening om det her. For det er nok noget vi kommer til at se mere til de næste par år, indtil nogen finder på noget nyt. Men selv da vil bloggen altid bestå, bare mere i skyggen af steder som fx Facebook eller andet, som pludselig kom og tog det meste af scenen for nogle år siden 😉

    Piske: Du har helt ret. Og tak fordi du lige pointerer det igen – ja, man bør filme få noget igen, når man sådan giver gratis reklameplads.
    Jeg gør det jo faktisk også selv med bondegaarden.dk, men det er en sag jeg støtter (dyrevelfærd og gode bøffer går ofte hånd i hånd) og jeg får testmateriale til at lave nogle opskrifter til virksomhedens kunder de kan tage med, når de handler hos dem. Det synes jeg er en sag, jeg godt kan forsvare som madblogger. Eller – jeg har bare valgt at blogge om det, jeg skulle jo lave opskrifter anyways.

    Ad de billige/gratis bloggere på aviserne… ja, jeg tænker måske… er folk så interesserede i de der 15 minutes of fame, at de gør det? Eller er det deres ego? Eller begge dele? Eller hvor'n ? For jeg ville nok bede om at vide, hvad jeg får til gengæld… (Måske får de en masse gratis billetter… det ved vi jo ikke :P)

  9. Jeg synes det er en rigtig interessant udvikling. Fra min første blog tilbage i 2003, som jeg helt ærligt ikke kan huske hvad hed, det var dengang hvor blogworld slet ikke var som det er i dag, mangfoldigt. Når jeg sådan engang imellem bruger en kande kaffes tid på at hoppe fra blogroll til blogroll, synes jeg dog jeg finder rigtig mange blogs som er freelance journalisters udstillingsvindue, imens de fortæller om livet som småbørnsforældre på de københavnske broer. Det er faktisk interessant at mange aviser har gratis bloggere sidende og skrive for dem. Det er vist billig arbejdskraft, sådan er jeg selv endt på kristendom.dk fordi mit blog indlæg fandt den vej. Jeg har et par blogs jeg følger hvor der er reklamer, STORE reklamer mellem hvert indlæg og jeg må indrømme at blogs med mange reklamer skal edderdulme være spændene før jeg bliver hængende på siden. Min egen blog er min, den er ikke et udstillingsvindue, det er en smart dagbog hvor jeg kan fastholde og sætte ord på det liv jeg lever lige nu. Det har jeg gjort on og of siden 2007, under andre overskrifter og avatars. Jeg er meget sikker på at det ingen kommerciel værdi har, heldigvis.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Download blocked.