I dag (ok, igår, teknisk set, hvis man skal være pernitten omkring tidspunktet *host*) var jeg med Piskeriset til middag i baghaven.
Det var meget specielt at være til en gourmetmiddag med hvad de bedste grøntsags- og frugtavlere i Danmark kan byde på, og så i de flotteste selskabslokaler på Frederiksberg med grønthandleren Din Baghave.
Billederne her er redigeret i mit nye totalt-yndlings-favorit-gratis-fotoredigeringsprogram Picnik – så kan du lide dem, så tjek min post om programmet HER. Der er ikke nogen grænser på et bestemt antal billeder du må redigere i før du skal købe programmet, til gengæld er der en masse fede features man så kan købe sig til istedet. Freemium når det er bedst!
Appetizers: Babyagurk, babyfennikel og græskarsuppe (i de små glas). Altsammen utrolig lækkert! Græskarsuppen var varm og krydret – og indeholdt ikke mælk! 🙂 |
Det gav lige middagen et helt særligt, ekstra flot pift, der bestemt var med til at hæve ambitionsniveauet over den sædvanlige stang. Og så var det en 7-ish retters gourmetmiddag, hvor der virkelig var kræset om råvarerne, både i økologisk og biodynamisk forstand.
Desværre kunne jeg ikke være med på vinmenuen, da min histamin-allergi desværre forhindrede en liflig rislen af alkoholen på tungen, men ud fra det, der blev fortalt, lød det saftsusme godt!
Vi kom ind til et bord, dækket på smukkeste vis – med hele 5 vinglas – hvis du som jeg ikke var allergisk:
Jeps, mormor havde også lige været et smut forbi… |
Smukt scenarie 🙂 |
Den første ret bestod af porrer, der var drysset med mandler, hestebønner og urter af ukendt art. De var sprøde – måske liiige en tand for sprøde til min smag, men smagte umanerlig godt. Jeg tænkte “Kan man virkelig få så velsmagende porrer i Danmark?!” – og ja, det kan man faktisk:
Næste ret var et lækkert, lækkert eksempel på, hvordan en gulerød også kan smage – bare i kraft af sig selv. Og så var det jo liiige en tand ekstra tjekket, at den sådan set var lilla – Deep Purple som sorten hed:
Der var drys af rugbrødskrummer og mandler til guleroden – samt en lille snas basilikum. Basilikummen smagte fuldstændig vidunderligt til den lille perle af en lilla rod. |
Helt fantastisk fad. Ja, skal beklage uskarpheden, det er IKKE fordi jeg har drukket, men kameraet havde svært ved at tage gode billeder i den meget dæmpede belysning, der kun bestod af stearinlys. |
Baghaven skal i øvrigt have ros for deres flotte serveringsfade. Det ene fad var – tror jeg – store fliser fra byggemarkedet i sort skifer eller noget, og så var der sådan nogle træfade som disse. Der var tænkt på at gøre alt omkring den og selve maden til en oplevelse, herunder også fadene. Jeg var behørigt imponeret – også over den næste ret, der bestod af en grøntsag som jeg ellers har opgivet at få noget fornuftigt ud af – nemlig grønkål. Den man køber i butikkerne er ALTID så kedelig! Men nej, ikke altid….
Den næste ret var aftenens største prøvelse. Normalt elsker jeg grøntsager i alle former og betragter ikke mig selv som kræsen. Men indmad bliver ALDRIG min bedste ven. Jeg er ked af det – men flot så det ristede kalvehjerte med aioli og rødløg da ud. Men igen – der var bare noget i mig, der slet ikke kunne det der, men jeg tog da et par bidder for at se, om fortidens aversion kunne fristes til at gå væk. Desværre ikke, selv ikke om havde de så puttet lakrids på den! Der er bare noget over den der tyggegummi-konsistens, der får mig til at sno mig! – Men ud fra det (lettere rystede billede), kunne man faktisk ikke engang se, at det var indmad:
Nej, vi bliver aldrig gode venner, mit kære hjerte (kødsiden vender ind mod løgene og ligner næsten bøf) |
Aiolien og løgene var dog meget god…
Flotte farver – og skønne grøntsager. Jeg var solgt! |
Og SÅ – mine damer og herrer. Her ser vi hovedretten. Det mest fristende fad af mini-spidskål, gulerødder, turnips, jordskokker og kartofler. Alle let ristede og tilsat dild + afskallede hasselnødder. Det var simpelthen det flotteste fad og jeg er så ærgerlig over, at mit kamera simpelthen ikke kunne tage sig sammen! Det var som om det havde en uskarpheds-virus, så jeg ikke kunne tage fantastiske billeder. Bare rolig, jeg ER igang med at spare sammen til et nyt….
En smuk tallerken ikke? |
Til hovedretten var der en hjemmelavet hollandaise på smør. Well… nogen gange er det det værd at synde. Så det gjorde jeg. Lidt. Sovs med grøntsager… jeg kunne leve af det, hvis jeg ikke var så s…allergisk overfor det bedste i sovs – nemlig smørret…
Lige før desserten kom disse små hapsere drønende ind fra siden… en omgang sprødt rugbrød med skimmelost og et splat kvædecreme (tror jeg nok det var?!). Den slags holdt jeg mig klogeligt fra, thi de så alt for lækre ud og desuden ville maven sgu nok blive sur imorgen. Og det havde jeg ikke rigtigt lyst til…
Pærer belle helene uden det hvide skørt af flødeskum. En lidt spøjs dessert… |
Desserten var som nævnt pærer belle helene.
Og altså… det var nok den mest skuffende af dem, for pærerne var ganske lækre (men svære at spise) – og sovsen ganske fin. Men… der var ikke rigtigt noget kant, fordi jeg manglede – ja, det indlysende, nemlig flødeskummet. Det er her jeg virkelig synes det STINKER at være mælkeallergiker!!! Virkelig stinker. For uden flødeskum kan man simpelthen ikke spise denne her dessert og stadig få en fantastisk oplevelse. Den var noget tam for mit vedkommende og jeg åd lidt af pærerne og lidt af sovsen og det var så det.
Men så havde vi også fået så hatten passede – og vi kunne gå trætte hjem med en sjov oplevelse ekstra under vesten, når nu jeg ikke havde drukket noget – undtagen en ganske lækker blommesaft med brusevand.
Men afgjort – det var helt sikkert de 350 kroner værd, som medlemsskabet på madmedier.dk gav i rabat. Ellers var normalprisen nemlig 700 kroner.
Og som rosinen i pølseenden, får I lige en bonus-gulerod. Det er sådan en jeg vil foreslå Helle Thorning at bruge, når hun i de kommende uger skal få husholdningsregnskabet til at gå op i en større enhed:
Deep Purple! |
…Nu er klokken halv tre om natten, og jeg er øm i både håndled og hals efter at have blogget og snakket i flere timer snart. Arrangementet sluttede klokken 24-ish med kaffe og chokolade, og efter en kop the, besluttede vi at daffe mod Roskilde.
…Det er længe siden jeg har siddet så godt i et dsb-sæde… var mæt – og meget meget træt…
Hej Charlotte.
Tak for roserne – ja, i forhold til, hvor mange rystede billeder jeg fik med hjem, så var det godt, at bare nogle af dem kunne bruges trods alt 😉
Og ja – skønne grøntsager. Bare noget møg, når man nu kommer ned i Føtex efter sådan en oplevelse, og ser (nogle) af deres lidt kedelige grønkål eller andet. suk. Men det er vel også meget forlangt at grønkålen kun skal være få timer gammel….
Det var en dejlig og hygsom gennemgang af en dejlig aften med pragtfulde grøntsager. Flotte billeder:-)
Mange hilsner Charlotte
Jamen, det er også den bedste slags at dope sig med – husk, at de smager endnu bedre i vodka…. *fnis* Jeg har noget hostesaft i køleskabet med benzosyre og opium. Den kunne jeg da godt have lånt dig, hvis det var…
Nå, ej … ahem *host* – godt ord (hø hø) igen, og tak for roserne, jeg er dog pænt irriteret over mit kamera. En tripod bliver mit næste køb, det er helt sikkert!!!
Og helt vildt hyggeligt at møde en med så mange fælles interesser. Måske skal jeg kalde til møde i mødregruppen uden børn ved lejlighed… Med god mad naturligvis *G*
Hejsa Nada.
Jamen, det var det bestemt. Jeg var jo også ret ny i "legestuen" så jeg tager et bekendtskab ad gangen – mon ikke vi på et eller andet tidspunkt støder ind i hinanden igen? SÅ stor er madbloggerland jo heller ikke hæ hæ.
Super at møde dig! Godt nok smadrede al det snakkeri fuldstændig den lille rest af stemme, jeg havde tilbage, så jeg måtte dope mig med halsbolsjer næste formiddag 😀
Og ganske gode billeder! Jeg skal se mine igennem senere i dag.
Det var en dejlig middag…!
Vi fik desværre ikke rigtig talt med hinanden denne gang, men mon ikke vi støder på hinanden en anden gang?;-)