Som lille kan jeg huske en af mine livretter var stegte knogler med kød på – eller, det blev så kaldt stegeben dengang jeg var barn. Det hedder det vist for så vidt stadigvæk, så da den lokale Føjbix havde tilbud, blev jeg straks grebet af en barnlig trang til at få en af mine yndlingsspiser fra barndommen.
Men ak, der er noget om det, når man siger “alting var bedre dengang”.
I dette tilfælde er det fuldstændig rigtigt. Dengang jeg var barn, havde stegeben sgu mere kød på knoglerne!!!

Ja, det ser yndigt ud – endnu – så jeg gik igang uden at ane uråd.
Det gik også fint, jeg snittede nogle æbler, løg og fandt lidt timian og en buillonterning frem…

So far so good – nu blev grisebenene stegt og overhældt med æbler, krydderier, løg og salt/peber.
En god sjat vand blev hældt ved – ca. ½ liters penge:

Benene fik lov at simre i en god times tid – mens jeg lavede nogle kartofler.
Da de var færdige, tog jeg dem op, siede sovsen og puttede en sjat meljævning i for at den kunne hænge fast på kartoflerne:

I kan se det nu, ikke?
Der var dårligt noget kød på.
I bakken var der 6-7 stegeben. Og selvom jeg spiste rigeligt med kartofler til, fik jeg da gnavet mig igennem over halvdelen af pakken, før jeg var nogenlunde mæt i kød.
Den Føtex’ske slagtermester havde da godt nok været grundig… Hvordan en familie på 4 med 2 børn skulle kunne spise sig mæt i fx 2 pakker kød (for der kan altså ikke være mere i min gryde end den ene pakke kød), ved jeg faktisk ikke.

Jeg er simpelthen så skuffet!!!
Ud over alle grænser.
Det er simpelthen en ommer det der.
Hallo, Slagtermester Føtex i Roskilde, har du hørt om, at stegeben faktisk tæller som et måltid og ikke ben til at koge suppe på??????

Nej nej nej, de får ikke mig til at købe stegeben dér mere!

Æv, hvor er det en ærgerlig omgang. Sovsen smagte dog fantastisk – og ditto gjorde kødet. Bare synd der var så forbandet lidt af det på knoglerne.