Dengang jeg var barn, var en engelsk bøf lig med fin mad.
Jeg ved ikke, om jeg bare hører til den årgang, der havde 80’er-forældre, eller om den engelske bøf er et relativt kikset begreb? Men jeg synes sjældent man ser en engelsk bøf i køledisken nu om dage. Så da jeg tilfældigvis havde fanget en pakke af den “sjældne spise”, skulle fredagen fejres med maner.
Troede jeg.
Men det vender vi tilbage til.

Bare for sjov, prøvede jeg at søge på ordet “Engelsk bøf” for at finde ud af, hvorfor pokker englænderne skal have monopol på den der bøf-ting…:

“afkortning af ældre bøfsteg, fra engelsk beefsteak ‘stegt skive af oksekød’; første led fra fransk beauf’okse”
Kilde: Ordnet.dk

…Og det er faktisk hvad jeg er i stand til at finde om konceptet “BØF” på nettet. De fleste hits på Google henviser til opskrifter (no wonder..) – men meget få behandler selve begrebet bøf – og dens oprindelse. Hvis nogen kloge hoveder finder på at tilføje noget til ovenstående, så er de mere end velkomne. Jeg er en frygtelig, nysgerrig satan.

NÅ, nuvel, sagen er bøf og det var der på menuen idag – en stor en af slagsen faktisk:

Endnu et bondegårds-hit…

Kæmpegigantisk stykke oksedyr!

Helt klassisk – med en dusk mynte til at pynte… Hæ hæ

Kød-tetris?

For mig er en bøf = mørt kød. Men jeg har opdaget, at jeg vist er frygtelig naiv. Arj, den var ikke decideret sej eller noget, men mørt (læs: Du kan tygge det med øjenbrynene) var kødet altså ikke.
Bøf-kødet smagte dog både fantastisk og fortrinligt, for alle Jørgens køer smager til UG kryds og Ko, det sørger Hr. Ford for 😉

Konklusion – også for englændere:
Jeg tror jeg lærte noget idag – og det er at engelsk bøf skal spises som bøf af englændere og skæres i strimler af sjællændere… Og tilsættes bacon og fløde. Gerne sammen.