Lige nu føler jeg mig som den største snotvalp nord for alperne.
Jeg er ramt lige i solar plexus af en genstridig forkølelse, som hverken lader sig skræmme af Otrivin, hovedpinepiller eller varm te. Den bliver bare ved, tøffer afsted i sin egen lille verden, mens den sender snot og kildende bakterier min vej.

Forkølelse er 100% nederen og 100% fuld af nej-hat.
Desværre har jeg også været nødt til at gå på arbejde i disse dage, selvom mit hoved og min næse synes jeg hellere skulle have haft en hot date med min seng og dyne.
Så idag gav jeg efter og lavede en fræk aftale med min seng, et halstørklæde, et sjal, hvorefter  underholdningsmulighederne begrænses til en bærbar computer, min Kindle og iPod.

Det er så længe siden jeg har været syg, at når den semi-influenza-ish virus så smadrer ind i min krop med en fart, der kunne gøre Formel 1-favoritten Christian Vettel misundelig, aner jeg ikke, hvilket ben jeg skal stå på. Eller… Hvilken engangsserviet jeg skal investere i. Kleenex balsam i 10 stk-pakker ER nu engang godt, men måske er der noget endnu blødere på markedet?! synes min stakkels hudløse næse at fortælle mig. Den er også hudløst ærlig, skal jeg hilse og sige.

Så da termometret viste 22 grader i eftermiddags, hvad lavede Hottie Von Dottie så?
Hun lå indenfor og hudrede under dynen med semi-feber og brugte Kleenex i en fin bunke ved siden af sig. Imorgen skal jeg på den igen, men så er det også weekend og jeg tror mine baciller jubler. Eller – nej, det er vist nærmere min næse, der gerne vil være sig selv igen…