Jeg tænkte lige, at jeg ville give lyd om, hvordan mit såkaldte marmelade-eksperiment spændte af – om man kunne æde skidtet eller om det skulle skæres i skiver!?
Resultatet blev testet en søndag morgen for ganske nylig, da jeg fiflede mig frem til nogle koldhævede boller, som skulle smøres ind i et eller andet… og det blev så blommemarmeladen med lakrids:
Senseo-bryggeren havde lavet en fin kop kaffe til mig – jeg er ellers ikke så meget til kaffe, men en mild blanding fra tropiske områder (det står der ihvertfald på posen) med 100% arabica-bønner gjorde åbenbart tricket…
Blommemarmeladen er dog noget stiv i det – men smagen er sødlig-krydret med vanilje og lakrids-toner. Eller… du kan faktisk ikke mærke lakridsen, men du ville kunne smage det, hvis den IKKE var i.
Jeg er fuldstændig enig. For min blommemarmelade med lakrids er totalt awesome.
Den kan faktisk også bruges til pandekager sammen med sød lakridssirup….
Det ER altså en pandekage… |
Opskriften på de koldhævede bullar kommer lige her:
25g gær
4½ dl koldt vand
Lidt olie
1-2 tsk salt
100g grahamsmel
200g pizzamel eller anden italiensk mel
200g almindeligt hvedemel.
Det hele æltes sammen, står i køleren natten over, sættes på en plade med 2 skeer. Sæt pladen ind i en kold ovn og start ovnen på 200 grader (alm. ovn). Sæt uret på 25 minutter, gå i bad, tag tøj på – og tag bollerne ud!
Thats it… You’ll not regret it.