Wednesday, September 18, 2024

Grønt

Mad til lange naller…

Gribemad.
Fingergrønt.
Fingernemt.

Kært barn har mange navne – og en pølse den har to.
Ihvertfald hvis den kommer fra Netto. Så er fornavnet “Pølse” og efternavnet Løgismose.
Løgismose er en sjov størrelse, der pludselig begyndte at dukke op i Netto. Jeg TROR det er fordi krisen kradsede og de fandt ud af, at der var flere direktører i Netto end hos dem selv, men jeg synes stadig det er et spøjst koncept at putte noget så virkelig lækkert med en eksklusiv duft af liebhavermad ind i et gult hus og kalde det “Plusvarer”. Eller hvad de nu kalder den. Og i øvrigt er mit Netto-hus rødt.

Nuvel – her præsenterer vi en pølse med en føl’se af, at det nok kan drives til noget lidt større end den sædvanlige Netto-standard:

De var faktisk ganske udmærkede.
Til at supplere dem, lavede jeg lidt mere mad i stænger: Grønt i stænger og kartofler i stænger:

Dagen havde var den sidste i en arbejdsuge med mange ekstra pligter – ikke kun knokler jeg derudad på pinden, men efter arbejde har jeg hele ugen enten liiige skullet det ene – eller det andet. Idag var ingen undtagelse, men vejret var godt, så det gjorde ikke så meget at jeg skulle cykle ud til min stofpusher og købe noget til at lave en rigtig fed give-away i anledning af, at jeg har nået 20 læsere (ihvertfald officielt).
Ej… Jeg syntes også bare, at det måske egentlig var tid til at lave en rigtig sej give-away, så denne weekend vil jeg befinde mig oppe hos moar med moars symaskine i hånden og en kyndig vejleder (min moar) ved min side. For symaskiner og jeg… Ja… vi blev sgu aldrig best pals, heller ikke i folkeskolen. Men med min mor som en beroligende indflydelse håber jeg den vil opføre sig pænt så jeg kan få et par fede give-aways i kassen.

Det SKAL altså lykkes at lave en homemade giveaway!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Download blocked.