Tuesday, March 19, 2024

Hækling

And the winner is…

Puha, det har været svært, synes jeg.
I er alle sammen så gode til at hitte på, jeg kan vist ikke ønske mig mere!
Og jeg ved godt at tirsdagen teknisk set ikke er forbi endnu, men der har ikke været flere bidrag siden lørdag/søndag, så… jeg tager sgu chancen og slutter konkurrencen, så I kan sove roligt!!!!
Hæ.

I er vel (næsten) kun tunet ind idag for at høre, hvem der vandt konkurrencen om den bedste opskrift til oksedyr. Jeg har tænkt så det knagede, og har ikke kunnet finde helt ud af det.
Alle opskrifter har været gode og har tilbudt noget “nyt” jeg ikke har prøvet før.

Nuvel – vi skal jo til det. Eller… JEG skal til det.
Hvem har jeg valgt som vinder af min blog give away?
Jeg har valgt ud fra, hvad jeg selv tænke “hm… DET lyder lækkert/interessant”.

Så derfor går den ene præmie til Klidmoster.
Den der pulled beef, den må jeg altså liiiige prøve. Kan man lave den uden stegeso?!
For jeg har ikke rigtigt nogen Römertopf må jeg indrømme. Kan man bruge en stegepose istedet?!
Uanset hvad, er jeg en sucker for pulled-alt-muligt – så det her er da en vildt fed opskrift at give videre. Formålet med hele det her show er nemlig at prøve at finde nogle opskrifter, som bondegaarden.dk‘s kunder kan tage med, når de køber kød fra den lille butik. Et lille sample af opskrifter til idebanken, når man står med 3 kilo oksebov og ikke lige ved, hvad man skal gøre med det…
Derfor synes jeg at pulled beef-tanken er lidt sjov 🙂

Den anden vinder er Heidi.
Osso Buco med gremolata og dadelsirup som i Heidis version gjorde mig nysgerrig – og nysgerrig efter at prøve den… evt. med lakridssirup!!!!
Men også Lenas opskrift på okse i tagine var rigtig fin. Så derfor har jeg besluttet mig for, at der er en lille trøstepræmie til dette forslag også. Den er godt nok ikke hjemmelavet, men den smager godt… 😉

Jeg HADER at måtte skuffe nogen. Har alt for blødt hjerte til konkurrence, så godt at der ikke var 10.000 deltagere hi hi.
HomeMadeFascination er min dejlige veninde, der altid kommer med gode forslag… og hun kan jo fx ønske sig et lille-bitte par grydelapper til den snarligt kommende fødselsdag *wink* 😉

Så hvis I alle tre lige gider sende mig jeres adresse-oplysninger på homemade@hotmail.com så vil I snart blive de lykkelige ejere af nogle fine blog-give aways.

Det eneste, der er tilbage, er så kun at sige et KÆMPE TILLYKKE til de to heldige asener, der vandt 😀

4 thoughts on “And the winner is…

  1. Ih, hvor herligt at vågne op til 🙂 Jeg har straks sendt en mail afsted.

    Jeg vil ikke anbefale en stegepose til langtidsstegning. Men en stor gryde der kan gå i ovnen, et ildfast fad med låg eller en fad med folie over kan sagtens bruges i stedet 😉

    Hvis du kan bruge flere opskrifter har jeg også en oksegryde med lakridsøl: http://klidmoster.blogspot.com/2010/11/sort-gryde-med-liquorice-stout.html og en osso buko med kaffe: http://klidmoster.blogspot.com/2010/11/osso-buco-med-kaffe.html

    Hov, der er forresten en lakridsmiddag her i Århus d 10/11. Var det måske noget for dig at komme med til? Jeg har allerede bestilt en plads 😉

  2. Hmm jeg får en besked om at:
    : 550 Requested action not taken: mailbox unavailable
    Har du en anden mail man kan prøve med?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Download blocked.