Jeps, du læste rigtigt.
Marmelade med lakrids. Blommemarmelade, du!

Stopper lakridsfeberen da ikke snart? tænker du sikkert i øjeblikket.
Og øh… jo, lige nu tror jeg ikke, der kommer så meget mere for et stykke tid. Jeg tror jeg skal holde lidt lakrids-pause, ellers bliver man jo snart beskyldt for ensidig madlavning. Eller måske endda en værre reklamesøjle. Så til at slutte festen skal vi have lidt sødt – nemlig lidt blommemarmelade:

Efteråret er på vej, men inden da kan vi lige nå at nyde alle bærene og stenfrugterne som blomme, kirsebær, tomater (ok, teknisk set ikke en stenfrugt, men det ER altså tomatsæson for fulde drøn lige nu) – og snart kommer alle æblerne. Uhh, hvor vi glæder os! Altså, min blindtarm og jeg.

I søndags skulle jeg vælge mellem at smide nogle blommer, der var blevet for gamle, ud, eller lave dem om til noget spiseligt. Jeg valgte det sidste, for hey – blommer og lakrids, tænkte jeg, det kan da kun blive til endnu en barok kombi, eh? Og jeg har opdaget, at jeg er ekstremt meget til barokke lakrids-kombier i disse tider…

Med en stang vanille, noget sød lakridssirup (nej, jeg siger ikke fra hvem, for jeg er ikke betalt for at fortælle det hihi), et ordentlig hug sukker og naturligvis – blommer, gik jeg igang med arbejdet. Jeg troede først det blev nødvendigt med varmt vand for at få skrællen af blommerne, men det var slet ikke tilfældet – det gik fint:

At lave marmelade skulle vise sig at være uhyggelig nemt. Faktisk så nemt, at jeg ikke kan forstå, hvordan f… jeg ikke har tænkt på det før nu! Når skrællen er taget af blommerne, skæres de i mindre stykker. Til opskriften skulle bruges 1 kg blommer, men jeg havde kun 800 af slagsen. Der skulle også bruges 500g sukker, så jeg skar lidt af og brugte 380 – 400g istedet. Ingen grund til at overdosere…

Blomserne blev hældt ned i en gryde med 1 dl vand, 1 flækket vanillestang + korn samt 1-2 tsk. lakridssirup og kogt op (ikke bulderkoge, men sådan på 2/3 af max varmen). Blandingen simrede i godt og vel 10 – 15 minutters penge til bærene var møre. Jeg tilsatte sukkeret, simre simre i 3 minutter, smage på sagerne og herefter i med 2 tsk rød Melatin (iblandet lidt sukker) i gryden.

Blommerne efter 10 min. kogning – de skal være helt bløde at stikke i, før sukkeret hældes på.

Og grydde-grydde-gra – efter få minutters kogning var bærene klar og så hældte jeg blandingen i et par skoldede sylteglas. Jeg brugte kogende vand og æbleeddike, men du kan sikkert også bruge Atamon. Jeg havde ikke noget atamon, så nu må vi se, om jeg får muggent syltetøj.

Lille Kaj og Store Yrsa – hvem bliver mon spist først?!

Jeg kan næsten ikke vente til jeg får lov at putte dem på en lun, hjemmelavet bolle. Blommernes sødme, vaniljens rige smag, rundet af med sukker og sød lakrids. (Jo, selvfølgelig prøvesmagte jeg da skidtet! Skulle jo lige vide, om jeg havde grund til at træne ekstra, ikke?)

Det bliver ikke sidste gang jeg omdanner over-sidste-salgs-dato-frugt til marmelade eller andet sylt. Og i skyndingen vil jeg forresten gerne uddele en credit til Klidmoster – efter at have læst hendes blog har jeg sådan fået lyst til at sylte. Hun sylter og henkoger så man bliver helt ballonblå af misundelse over de lækre sager – så tak for inspiration, du er da bare for sej til det der syltesjask 🙂

…I øvrigt er sylt en super måde at undgå spild af mad på, synes jeg.