MEN NU mine damer og herrer – nu kommer turen også til moi.
Jeg har endelig fået fat i et nyt batteri til los kamera, så jeg kan komme igang med at blogge igen – men.. snart venter ferien og sommerhuset. Og derfor holder jeg – og denne blog – sommerlukket. Men bare vent – jeg er tilbage igen inden I når at se jer om!
Mit kursus i webdesign er samtidig draget til en ende, helt officielt imorgen den 15. juli går vi alle hver til sit. Det har været 6 uger fuld af sjov, nye mennesker, spændende lærdom og masser af teknik. Jeg føler mig SÅ heldig, at jeg har kunnet få lov til at lege med webdesign og Flash i så lang tid hver eneste dag. Jeg har knoklet for at få det her kursus godkendt af mit jobcenter, da det sker i 2. ledighedsperiode, og man ikke som udgangspunkt har ret til 6 ugers uddannelse på dette tidspunkt.
Jeg har nydt det i fulde drag. Det har været skønt at blive klogere og pludselig kunne forstå så mange ting jeg altid har holdt mig tilbage for at arbejde med når det gælder nettet og koder og ting jeg ikke anede eksisterede!
Jeg glæder mig samtidig til at komme væk og slappe af og lade hjernen få lidt fred. For at toppe det, napper kæresten og jeg lige en årsdag. Den 16. juli fylder vi 7 år sammen, og det er da alligevel noget? Det er da mere end halvdelen af et kobberbryllup altså… (lige knap og nap altså… hvis vi nu var gift. Hvilket vi ikke er).
Tillykke med den kommende årsdag! Skal I fejre det?
Tja… Vi var i Tivoli sidste weekend – det var vidst vores fejring, nu hvor vejret var så svinegodt (man må værdsætte de gode solskinsdage i denne sommer tror jeg! Hi hi…)
Men bare det at vi skal på ferie er vist fejring i sig selv – det er dejligt at starte sin årsdag med, det er helt sikkert 🙂