Saturday, April 20, 2024

Kold frokost, Mælkefri

Mælkefri soja cream cheese til mælkeallergikere

Ja, så fik jeg sKu alligevel tid til at lege lidt med Blogger i aften.
Fantastisk! Har savnet det – men det er bare det der med tiden – der er kun 24 timer/1440 minutter/86.400 sekunder at gøre godt med pr døgn, og det er lidt ligesom med lønnen – når Skattefar har været der, er der kun halvdelen eller mindre tilbage. Så når Frøken Klokken har taget til søvn, skole/arbejde, sport og transport, så er der desværre ikke så mange til overs… MEN – nu skal der powershoppes, skal der så.
Dette her indlæg bliver laaangt – men der er masser af billeder.

I den nys overståede weekend, skulle kæresten min og jeg selvforkæle os med en tur i Irma, som vi også gjorde for en lille måneds tid siden.
Denne gang gjorde jeg et nyt fund på mælkeallergiens hylde: I køledisken med ostene fandt jeg en lille, overset skat: Cream cheese på sojabase!
Det er altså for vildt det her. Lige siden jeg fandt ud af mælk og jeg var dømt til at være uvenner, har jeg saaavnet ost af enhver slags. Og altså… tofu ER bare ikke det samme. Så prøv at forestil jer, hvordan det var at opdage kølediskens hemmeligheder:

En potte soja cream cheese med hvidløg – den smagte NÆSTEN som det jeg kendte… 
I får ikke at vide hvad den kostede – jeg var ved at gå bagover. Men det var hver en penny værd, siger jeg altså.

Med lidt purløg på, så er ingen kiks for små!
Jeg havde også forkøbt mig i nogle gode rugkiks fra Irmas egne rækker – dette var IKKE noget dårligt valg vil jeg sige…
Brød og kiks – lige ned i hangar’n!


Sammen med den røgede, skotske laks til den viltre pris af 45 hyl, var jeg i den kulinariske himmel.
Irma jeg elsker dig!
5 skiver laks – 45 kroner. (Men den var fa’me også go’!)

Og så var der ellers serveret – med en omgang skinkesalat, bare sådan for nostalgiens skyld 
(vi havde desværre ikke tid til selv at kværne skinken og lave den til pålægs-snask)
Soja cream cheese, skinkesalat, laks og purløg – perfekt sommermad.


Måske kunne jeg komme i lære hos Ida Davidsen? 
Jeg synes da at have den tresporede håndmad køreklar?!


Hvordan slutter man bedst sådan en varm, varm sommerdag?
Man tager 5 lysestager, 1 gul parasol, 1 altan, 1 blomst og ét styks sommeraften og kombinerer det med Carlsberg Beo, som velsagtens er cider for voksne – med en god smag af øl-base. Men så tager vi lige lidt hibiscus og nye nordiske krydderier, og vupti, så er der fusionsøl for alle pengene…
Sommeraften – shaken, not stirred…


Ahhhhh – perfekt weekend, perfekt mad – og perfekt hygge!
Hvordan tilbragte DU Kristi Luftfarts dagene???

4 thoughts on “Mælkefri soja cream cheese til mælkeallergikere

  1. Det er da også et par skønne madder, I har smurt – jeg vil gerne have et par med på madpakken i morgen 😀

    I øvrigt spændende med osten – kan være jeg skal introducere en af mine venner, der er mælkeallergiker, for den 🙂

  2. Jamen, Piske, coming right up! 2 stks madder – skal jeg inkludere sojaosten også?!

    Nå, spøg til side, ja, det er ret vildt, at man kan få sådan en oste-ting. Jeg er ihvertfald RET tilfreds… 😉

  3. Frk. Skjold: Tak for de fine ord 😉
    Ja, den ER ganske hyggelig, må jeg indrømme… forstadslivet er en ren svir du!

    Jeg vil nynne glad i solskinsvejret kan du tro 😀

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Download blocked.