Til tonerne fra 1. maj skulle der stå rød på menuen.
Og altså… tja, tomater er røde og basilikum grøn, og begge dele går sk… godt sammen.
Så på 1. maj – må jeg præsentere en rød bruchetta 😉
Fuldt hus med bruchetta!
Hvis jeg skulle have en hovedret, der KUN bestod af små forretter, så ville jeg vælge bruchetta-genren, med alskens pynt som grillede champignoner, tomater, spinat og ost (hvis man altså liiige kunne tåle det der ost-ting), og når vi nu er i genren – hvad så med skivet bøffelmozarella med basilikumpesto? -Eller grillet gedeost.
Munden løber i vand, og jeg kan ikke spise halvdelen af det jeg sidder og drømmer om. Pokkers mælkeallergi. Men… sådan har vi sikkert alle sammen vores udvalgte madfantasier, som vedbliver at være fantasier af den ene eller anden grund, enten pga. madallergier, besværligheds-faktoren, økonomi-faktoren eller ingredienser-til-rådighed-dimensionen.
1. maj er arbejdernes internationale kampdag, men jeg ved ikke rigtigt, hvorfor man skal holde den i hævd. Er det ikke bare nogle gamle traditioner, ligesom påsken? Er det ikke bare en mulighed for politikerne at kaste (mere) mudder mod hinanden? Jeg synes der er noget selvsmagende over 1. maj – og JA, jeg har været inde i Fælledparken. En gang. Og jeg gør det ALDRIG ALDRIG mere.
Mage til fuldemands-selskab skal man lede længe efter. Jeg tror at mange faktisk bare bruger den som en legal undskyldning for at drikke hjernen ud og komme for sent på arbejde dagen efter.
Selvom bl.a. 1. maj er en del af den kulturelle klister, der fedter os danskere sammen, så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvem der – udover politikere og deres græsrodsorganisationer, egentlig gør det i 1. maj?
Ligesom hvor mange der – udover de meget kristne mennesker i Danmark – EGENTLIG går i kirke i påsken for at fejre(?) Jesu Kristus’ korsvandring??? Er påsken ikke bare nogle rare fridage at få forærende, mens man æder sig en pukkel til i sild og deslige? – Eller fejrer mellem påskeliljer og tulipanløg i haven?
Naturligvis skal man ikke kimse af sild og snaps – men nogen gange synes jeg, at tingene kan blive uendelig overfladiske, når man inviterer til påskefrokost uden anden intention end at æde sig fuldfed og mæt. Vi skal jo alligevel pukle for at smide kiloene bagefter, ikke?! 😉
