Hvad skal jeg sige? Hvad KAN man sige? Vejret siger lissom det hele i øjeblikket, gør det ikke?

Dette er den ultimative sommersang, hvis du spørger mig. Man KAN ikke blive andet end glad i låget af den der da-da-da-da traller i baggrunden.
“Solen den står op, mens jeg går hjem igennem byen. Og pigerne ta’r tøjet af på Bellevue yeah…Jeg ved, at når-når du kommer – så-så- så er det sommer!”

Kan det siges tydeligere?
Vejret synes at have fået besøg af en fjern middelhavsbrise, der skyller hen over min altan, min næse og vores humør. Knaldblå himmel, grønt græs, blomstrende træer. Det er et yndigt land, når forsommeren stikker den snude frem, som vi blev snydt for sidste år med ildspyende vulkaner, som gav os regnvejr det meste af maj måned efter en lang – og kold! – vinter. Nej nej nej, det var sgu den rene elendighed. I maj måned sidste år ledte jeg febrilsk efter en Fast Forward-knap. Da jeg ikke kunne finde dén, begyndte jeg at kigge efter DELETE-knappen. For det var lige præcis, hvad jeg havde lyst til sidste år. Check. Videre til juni, tak. (og i det mindste tog juni og juli så revanche, men…)

NÅ, så i øjeblikket kører jeg for fuld skrue den ene sommerret igennem efter den anden. Nu har vi fået nye kartofler – og vandmelonerne begynder så småt at smage af andet end vand… Så derfor stod den i aften på det skønneste måltid med rester fra igår:

Vandmelonsalat:

Så er det sgu sommer!!!