Ja… eller. Måske kun én nød.
Men lidt har også ret!
(Sagde jeg også til mig selv sidste gang jeg købte stativ til mine skuldermuffins) 😛
NÅ, men det var lige et sidespring.
Igår var mit indkøb lige ved at blive for gammelt – så mutter her ud i bryggerset og det er hammer-hammer-fedt, at sådan en kokosnød kan slås i stykker med et simpelt værktøj.
Men se så hvad der skete! Sådan har jeg sgu aldrig fået den før:
Har I nogensinde prøvet at slå en kokosting i stykker og så få en hel, ubrudt nød ud af det? Den plejer ALTID at gå i to stykker, når jeg har gjort det. Faktisk var nøden sådan lidt “blød” i det, men den smagte nu fint nok. Men igen… det var nok også meget godt den blev slået i stykker, det skulle jo nødig hedde sig at den blev for gammel. Hvad jeg så lige skal bruge de her to til …
Aner jeg ikke. Men en god snack er det ihvertfald – og mættende!
Kokosnød er sådan en nostalgisk frugt-ting synes jeg. Dengang jeg ikke var mere end en halv lort høj, var det lykken at få sådan en behåret, brun fætter i hånden og se mor stå der med skruetrækker, eder og forbandelser og ingen armkræfter – og bore sig vej ind i tingesten. Lidet vidste hun, at man bare kunne tage en hammer, et stort søm og så ellers knalde skidtet ned i fliserne, når man havde tømt den for saft. Hæ. Hun blev klogere – jeg blev ihvertfald. Og havde flere armkræfter…
Apropos nostalgi – da jeg var ude og løbe her til aften (det der øvelse skal jo til, hvis man vil deltage i Alt For Damernes Løbeshow, ikke…) – midt i Spotify-radioen betrådte denne melodi lige pludselig mine øregange:
…Jeg siger jer altså…de tøser har glemt sports-bh’en derhjemme. No shit 😛
Genhøret med 90’erne fik dog lige benmaskinen til at køre hurtigere – og pludselig var turen overstået. Øv altså! Så jeg tog sgu lige en spurter mere. Det er det jeg siger – militæret er usundt. Det prøver mine knæ ihvertfald at fortælle mig lige nu… Så er det jo godt jeg kan lukke ørerne og høre noget musik i stedet.
Folk i Toulouse må have troet troet det var den lokale jubelidiot, der var på spil igen, sådan som jeg rendte rundt der iklædt stor hue og lalleglad smil, med en stor, sort neger i ørene. Ja, det er vist godt det var mørkt *host*